Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Global Account Manager søges til Palcut A/S

Har du erfaring med at opsøge og pleje større globale kunder, og brænder du for proaktivt at gå foran og tage ejerskab med kunden i centrum i en international virksomhed?


Så har vi et spændende og udfordrende job til dig.

Stillingen
Med reference til den kommercielle direktør, vil du som Global Account Manager få ansvaret for at identificere, opsøge og udvikle nye globale accounts samt vedligeholde eksisterende.

Du vil få en nøglerolle i forhold til virksomhedens samlede vækststrategi i en dedikeret og uformel organisation med høje frihedsgrader samt gode muligheder for medindflydelse.

Palcut A/S er førende indenfor afsætning af løsninger til automatiske palleteringsanlæg på det europæiske marked.
De afsætter direkte til store slutbrugere som Mondelez, Sofidel, Ikea, Nestlé og Danone samt sælger til mindre og mellemstore virksomheder via forhandlernettet.

Primære opgaver
• Opsøge og udvikle nye globale accounts samt pleje eksisterende portefølje
• Forhandle med lokale afdelinger og hovedkontoret på globale accounts
• Vedligeholde og optimere globale kunders vidensniveau
• Håndtere forståelsen af kundekrav samt sikre, at disse løses optimalt i egen organisation
• Håndtere prisforhandling samt kontraktforhandling
• Løbende opfølgning på globale accounts

Stillingen indbefatter en del rejseaktivitet (90 dage årligt).

Om dig
Du har som minimum 3-5 års erfaring med at opsøge og pleje globale kunder, og du forstår kompleksiteten i samarbejdet med kunder som Sofidel, Mondelez, Ikea, Nestlé og Danone.

Din tekniske forståelse ligger på et kommercielt niveau, og du har en videregående teoretisk uddannelse som Cand.merc. eller lignende.

Du har kendskab til kvalitetsstyringssystemer som ISO 9001, har erfaring med at udarbejde præsentationer samt dokumentskrivning, og du mestrer engelsk på forhandlingsniveau - og gerne andre sprog.

Du er som person proaktiv og trives med at tage ejerskab og gå foran. Derudover er du rejsevant, også udenfor Europa.

Ansøgning

JKS Career varetager rekrutteringsprocessen, og er du interesseret i at søge stillingen, bedes du sende en ansøgning, CV samt relevante bilag via "Søg stillingen" nedenfor.

Vi behandler ansøgningerne løbende, og du må derfor meget gerne sende din ansøgning allerede i dag. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Ane Dam Plougmann på telefon +45 30 851 331.

Om Palcut A/S

Palcut A/S er et selskab i en koncern bestående af Minkpapir A/S, SafeLoad A/S og Palcut A/S og blev stiftet i 2009 som et spin-out fra Minkpapir A/S.

Fælles for selskaberne er produktion af papir- og plastprodukter samt maskiner til minkindustrien, fødevare- og drikkevareindustrien, husholdningsindustrien samt transportbranchen.

Siden 2002 har Palcut A/S leveret til den europæiske fødevare- og drikkevareindustri, men er også blevet markedsledende inden for husholdningsindustrien og produktionsvarer.
Kundefokus er palletering af disse varer i kundens produktions- og emballagesektion.
Hos Palcut A/S er målet at forløse det fulde potentiale ved at optimere oppetider i produktioner, øge effektiviteten og reducere kundens omkostninger ved produktion.

Palcut A/S har mere end 10 års erfaring og flere end 550 installerede systemer i Europa, hvilket gør selskabet til ekspert i stabil palletering og den største i branchen.
Hver dag omsættes denne viden og knowhow til skræddersyede løsninger for virksomheder som IKEA, Lantmänten. Sofidel, Aqua, D’or, Kellog’s, Mondelez, Arla Foods og mange andre.


Du kan læse mere om virksomheden på www.palcut.dk

Arbejdssted: Holstebro


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her