Gem job

Global Key Account Manager

Kom med på rejsen

Som Global Key Account Manager hos KMC får du muligheden for at blive del af en international virksomhed, der har formået at forvandle sig til en avanceret teknologisk, vækstende og meget spændende virksomhed gennem bearbejdning af noget så simpelt som kartofler. Du bliver del af en virksomhed med store ambitioner, hvor de imponerende resultater skabes gennem en stærk kultur og værdier om fællesskab og sammenhold.

Her får du muligheden for at være med til at definere denne nyoprettede stilling som Global Key Account Manager hos KMC. Dine erfaringer, drivers og ambitioner kommer til at bidrage til iscenesættelsen af, hvordan rollen kommer til at fungere i praksis. 

På tværs af landegrænser

I stillingen som Global Key Account Manager til KMC er din vigtigste funktion at udvikle nogle af de strategisk vigtigste kunder på tværs af landegrænser. Du bygger videre på udvalgte eksisterende kunder og udvikler nye for at sikre, at KMC er repræsenteret både på relevante produktområder samt i de forskellige lande, hvor kunden opererer. De projekter, du vil blive involveret i, vil udmærke sig i kraft af høj kompleksitet, mange interessenter – både internt og eksternt – samt aktiviteter i flere lande. Dit ansvar bliver at få ny- og mersalg ud af disse muligheder.

Dine ansvarsområder omfatter blandt andet:

  • Kommercielt ansvar for salg, budget og profitabilitet for store eksisterende højprioriterede nøglekunder med stort potentiale for mere forretning
  • Etablering af nye forretningsrelationer med udvalgte virksomheder, der opererer på tværs af landegrænser
  • Planlægning, eksekvering og opfølgning på forecasts, salgsplaner mv.
  • Du indgår i et tæt strategisk samarbejde med den tekniske Key Account Manager, som vil repræsentere den avancerede tekniske viden i salget. Du vil være tovholder på at drive salgsprocessen, herunder involvering af de rette interne kompetencer og opfølgning herpå. Du kommer til at oparbejde en bred kontaktflade internt i mange grene af virksomheden. Udviklingen af dette netværk kommer til at stille krav til, at du oparbejder en generel forståelse af forretningen og de processer, den fungerer under. Du kommer til at vide lidt om rigtig mange forskellige ting og skal derfor have en naturlig nysgerrighed for at lære nyt og forstå, hvordan tingene hænger sammen.

    Du får reference til virksomhedens CCO.

    Relationsbygger med forhandlingsteknisk tæft og pondus

    For at kunne udfylde rollen som Global Key Account Manager hos KMC har du en betydelig erfaring med at drive komplekse salgsprocesser på den internationale scene. Det forventes ikke, at du er specialist i hverken kartofler eller fødevarer generelt, men du skal til gengæld være hjemmevant i salg, forhandling og god key account management. 

    Som person har du nemt ved at initiere kontakt og får energi af at være sammen med andre mennesker. Du er entusiastisk og vedholdende i din tilgang, ligesom du forstår at sætte dine menneskelige egenskaber i spil i salgssituationer. Du opbygger relationer gennem tillid og går værdibaseret til værks i dit salg. Her handler det mindre om at formidle specifikationer på et produkt og meget mere om at forstå kundens forretning og synliggøre gode investeringer.

    Du trives med at rejse og må forvente omkring 80 rejsedage årligt i denne stilling, hvorfor det forventes, at du behersker det engelske sprog lige så godt som det danske. 

    Da stillingen er nyoprettet, får du mulighed for at forme stillingen, så den bidrager mest muligt til forretningen såvel som til din egen udvikling. 

    Finder du jobbet interessant, kan du uploade CV og ansøgning
    Referencenummer: DK-08262

    Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Mercuri Urval, Mette Simonsen på telefon 4132 8608.


    Gem job

    Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

    Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

    Gem

    Mere af samme slags?

    Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




    Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.