Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Gør en forskel - Bliv en del af Taskforce hos S.T.O.P. Pædagogisk Sikkerhed - Jylland og Fyn

S.T.O.P. Pædagogisk Sikkerhed, søger lige nu, 4 nye kollegaer med høj faglighed og menneskelighed, til vores nyoprettede Taskforce. Som medlem af Taskforce, bliver du en vigtig brik i hele S.T.O.P. organisationen, da du, under ledelse af Funktionsledere og Teamkoordinatorer, får medansvar for at opstarte og vedligeholde specialpædagogiske indsatser, omkring borgere med udfordrende adfærd, i hele Jylland og på Fyn. Jobbet er en fuldtidsstilling.

Dine arbejdsopgaver:

Den primære opgave på Taskforce, er at sikre at indsatserne igangsættes optimalt. At kundens bestilling imødekommes og at borgerens behov tilgodeses.

På Taskforce, vil du sammen med dine Teammedlemmer, blive sendt ud på indsatser, for at skabe struktur og lave handlingsplaner, og derfor er det vigtigt at du er en god observator og en dygtig lytter, der hurtigt kan skabe dig et overblik. Det er Taskforce der sikrer at indsatserne igangsættes korrekt, inden de videregives til et dygtigt hold af S.T.O.P. vikarer, der kan tage over på indsatsen, efter Taskforces anvisninger. 

Som Teammedlem på S.T.O.P.´s Taskforce, får du altså virkelig både dine kompetencer og din erfaring i spil.

Herudover, vil du også skulle:

• Agere støtte for Funktionsledere og Teamkoordinatorer, evt. med vagtplanlægning i perioder
• Indgå i primære og sekundære vagter på gulvet, i indsatser som S.T.O.P. udfører for kunder
• Deltage på Pædagogiske skærmingsopgaver
• Bidrage til strukturbeskrivelsen, omkring borgerne på indsatserne
• Holde et højt fokus på kvalitetssikring og ensartethed
• Deltage i driftsdagsmøder, når der anmodes om dette, enten fysisk eller online
• Ad hoc-opgaver og forfaldent arbejde

 Stillingen er på fuldtid, og indebærer firmabil

Din faglige profil:
Hos S.T.O.P. vægter vi faglighed, og pædagogiske kompetencer højt, da det er nogle af
grundstenene i Pædagogisk Sikkerhed. Af samme årsag, er det derfor en nødvendighed, og du kan opfylde følgende punkter:

• Pædagog, socialrådgiver, SSA eller anden faglig relevant uddannelse
• Minimum 4 års erfaring inden for social- og specialområdet
• Erfaring med ASF, udviklingshæmning og demens.

 

Vi forventer:
• At du er omstillingsparat; den ene dag arbejder du måske med ASF, den næste dag med demens
• At du er villig til at skifte arbejdssted med kort varsel
• At du kan arbejde hver 4. weekend – både lørdag og søndag
• At du er en holdspiller
• At du har et positivt menneskesyn – og en lyst til at hjælpe andre
• At du er god til at formulere dig på dansk, i skrift og tale
• At du har gode IT-kundskaber
• At du har kørekort

Straffeattest skal fremvises ved anmodning.  

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte, Funktionsleder for Personale og Drift:

Kenn Øhlenschlæger, på tlf. 71 99 23 39, eller pr. mail til kenn@s-t-o-p.nu

 

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

S.T.O.P. (Sikkerhed.Tryghed.Omsorg.Pædagogik) er en privat virksomhed, der siden 2005, har
hjulpet borgere med svære udfordringer, og personalet på institutionerne, til at få en tryg hverdag og ekstra støtte til svære opgaver.
Drivkraften bag virksomheden, er grundlægger og direktør Michael Neigaard, som har mange års erfaring med socialpædagogisk arbejde, og med sikkerhedsarbejde.
S.T.O.P. har hovedsæde i Søborg og i Viborg, og vi kan hentes ind i hele landet, hvis der er brug for en pædagogisk vagt til at få dagen til at hænge sammen, eller til at skabe tryghed omkring en borger med en udadrettet adfærd.
Vi samarbejder med ansvarlige regioner, kommuner og private institutioner om alt fra domsanbragte med udviklingshæmning, utilpassede unge og mennesker med et misbrug, psykiske
udfordringer, et handicap eller med demens.

Sådan ansøger du

Ansøgningsfrist:  26. april 2021, kl. 12.00 – vi holder ansættelsessamtaler løbende, så vent endelig ikke med at søge.

Send din ansøgning til post@s-t-o-p.nu - mærk den gerne ”Taskforce”

 

Startdato: 1. juni 2021

Arbejdstid: Fuldtid, men med varierende timer

Arbejdssted: S.T.O.P. A/S har base i Viborg/Aarhus, med indsatser i hele Jylland og på Fyn. Praksis foregår hos borgerne, mens koordinering og driftsmøder, vil foregå ved enten fysisk møde eller online.

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte,

Funktionsleder for Personale og Drift, Kenn Øhlenschlæger, på tlf. 71 99 23 39, eller pr. mail til kenn@s-t-o-p.nu


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.