Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Gør en forskel for børn og unge - bliv pædagogisk assistentelev i Ballerup kommune

Drømmer du om at blive pædagog og arbejde med børn og unge i daginstitutioner eller skoler? Er du aktiv, glad og kan lide at arbejde med mennesker. Er du parat til at lære en masse om, hvordan du planlægger forskellige aktiviteter, og hvorfor kost og motion er vigtigt? Så uddan dig til pædagogisk assistent, med uddannelsesstart medio august 2018.
 
Uddannelsen til pædagogisk assistent er en erhvervsuddannelse, som varer 2 år og 1½ mdr., hvor du veksler mellem skole- og praktikperioder og den er adgangsgivende til pædagoguddannelsen.
 
I Ballerup Kommune ser vi børn som kompetente, aktive og selvstændige personer med viden, meninger og perspektiver på fremtiden. Det betyder, at børn involveres, f.eks. i planlægning af aktiviteter, og derved får erfaringer med indflydelse på egen situation. Vi møder barnet med respekt og hensyntagen uanset køn, kulturarv og opvækstbetingelser. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns muligheder og styrkesider, og vi anerkender barnet, som det menneske det er.
 
Vi arbejder vi på at øge og kvalificere inklusionen i kommunens dagtilbud. Målet for inklusion i Ballerup Kommune er, at alle børn deltager i et socialt, forpligtende og udviklende fællesskab, hvor de enkelte børn hjælpes og selv hjælper til at kunne fungere i fællesskabet, og hvor alle i fællesskabet har medansvar for at inkludere, respektere og værdsætte hvert enkelt barn med dets livsvilkår og historie.
 
VI FORVENTER
At du som pædagogisk assistentelev er motiveret og interesseret i børn samt at du opfylder følgende:

  • Ønsker at arbejde med se muligheder for børn og unge
  • Er åben for at lære nyt og tage ansvar for dine opgaver
  • Er fleksibel og mødestabil
  • Er nysgerrig og god til at til tænke kreativt.
  • Du er empati og har en anerkendende tilgang til andre
  • Du skal være indstillet på hjemmearbejde både i forbindelse med skole- og praktikperioder.
 
VI TILBYDER
  • Garanteret praktikplads til praktikforløbene
  • Du vil under din uddannelse blive tilknyttet en uddannelsesvejleder, som du samarbejder med igennem hele dit uddannelsesforløb
  • I praktikperioden vil du blive tilknyttet en praktikvejleder på praktikinstitution
  • I skoleperioderne bliver du undervist på SOSU C i Brøndby og i praktikperioderne arbejder du i en af Ballerup Kommunes institutioner i 3. praktik er der mulighed for BFO og klubområdet
  • Pædagogiske assistentelever ansættes 37 timer pr. uge og aflønnes efter FOA's overenskomst
 
FORUDSÆTNINGER FOR OPTAGELSE
  • Hvis du er under 25 år, skal du have bestået Grundforløb 2
  • Hvis du er over 25 år, skal Grundforløb 2 være bestået, med mindre du har mindst 2 års relevant erhvervserfaring inden for de seneste 4 år og har en realkompetencevurdering udarbejdet af SOSU C, denne skal vedlægges din ansøgning.
  • En ren børneattest, som vi indhenter inden en evt. ansættelse  
LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR
Løn og ansættelse ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation
 
YDERLIGERE INFORMATION
Læs mere om uddannelsen på SOSU C hjemmeside www.sosuc.dk
Hvis du har spørgsmål kan du kontakte Anja Serritzlew tirsdag efter kl. 13 på telefon 2130 3707
 
ALT DET PRAKTISKE
Send en motiveret ansøgning og begrund, hvorfor du ønsker at uddanne dig til pædagogiske assistent.
 
ANSØGNINGSFRIST: 30. APRIL 2018 KL. 12.
 
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning, dit CV og dit uddannelsesbevis.

 





Ballerup Kommune

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her