Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Google Ads Specialist søges til unikt & hurtigt voksende online marketing bureau!

Adtimize ApS søger en Google Ads specialist med tiltrædelse 1. maj 2021, der vil indgå i et stærkt team i en fantastisk virksomhed med en unik kultur og ekstraordinære oplevelser, som du ikke finder andre steder i Danmark (se mere længere nede).


Arbejdsopgaver:

Du kommer til at få et stort ansvar og sidde med din egen kundeportefølje, som du er med til at gøre en stor forskel for og dermed hjælpe, så de udnytter mest muligt af deres potentiale i deres annoncer på Google.

Vores forventninger til dig:

  • Minimum 1-2 års erfaring med Google Ads
  • Kendskab til diverse Google værktøjer som Editor
  • Føler dig hjemmevant i Google Analytics
  • Du er god til mennesker og nyder at skabe gode relationer
  • Du er løsningsorienteret og har et positivt sind
  • Du har en stor passion for at blive dygtigere til online markedsføring
  • Du nyder at kommunikere, og har et højt skriftligt niveau

Vi tilbyder:

  • En karriere i en virksomhed i konstant udvikling, der i dag tæller 35 ansatte
  • En ungdommelig arbejdsplads, hvor du kan være dig selv
  • Mulighed for at tage stort ansvar og få stor indflydelse
  • Udviklings plan rent fagligt
  • Fokus på personlig udvikling
  • Grundig oplæring i vores systemer og arbejdsgange
  • Hyggelige omgivelser med bordtennis, bordfodbold og billard
  • Betalt osteopati og kropsbehandlinger
  • Lækker frokost
  • Løn efter kvalifikationer
  • Et fællesskab du aldrig vil møde lignende
  • Store oplevelser


Om Adtimize:

Adtimize er et ungt dynamisk online marketing bureau på kun 5,5 år, der på kort tid har sat et stort aftryk og i dag hjælper mere end 100 virksomheder med at gøre en kæmpe forskel. Vi er specialister i Google Ads, SEO, CRO, SoMe, Video og E-mail marketing. Vi har et internationalt snit over os, da vi også hjælper danske virksomheder ud på andre markeder.

Vi har i årenes løb undervist en masse på vegne af Google Succes Online, og vi sætter en ære i at give vores viden videre og gøre en forskel. Som virksomhed gør vi rigtig mange ting, som ingen andre gør. Bl.a. var vi en uge i Jesper Buchs hus i Sydspanien i 2017 og 8 dage i en luksuslejlighed i Dubai i 2018 og igen i 2019. I alt har vi allerede været på 10 rejser - senest i Rom i efteråret 2020 - der har været med til at skabe fælles oplevelser og dybe relationer.

Vi har nogle meget stærke værdier og et helt unikt sammenhold, som du også kan få et indtryk af i vores egen DOKUMENTAR “Livet i Adtimize”, hvor du kan se de første 27 afsnit her https://www.adtimize.dk/livet-i-adtimize/. Vi vægter det sociale meget højt, og før corona, så afholdt vi i løbet af et år bl.a. på 2 kick-off arrangementer, 8 dage i Dubai, sommerfest, firmafodbold, DHL-stafet, koncert i Royal Arena med bl.a. Nik & Jay, 2 dages tur til Budapest, juleafslutning med familien og en episk julefrokost.

For at få nogle flere indblik i, hvem vi er som virksomhed, så se disse tre opslag på LinkedIn, hvor vi:

  1. fejring af vores skønne flexjobbers 60 års fødselsdag
  2. hvor Johan beskriver sin oplevelse som vinder af årets medarbejder 2019
  3. hvor jeg til et mandagsmøde laver en anerkendelsesøvelse med hjerte post its


Ansøgning:

Send hurtigst muligt ansøgning og CV via knappen "Send ansøgning".

Ansættelsessamtaler forventes afholdt løbende.

Tiltrædelse: Hurtigst muligt

Kontaktperson (Michael, CEO)

Telefon: 60224872

Arbejdssted: Amager, Bella Center, tæt ved Metro

Dbh. Michael Månsson


Se mere på vores ansøgersite: https://adtimize.ofir.com


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.