Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Grafisk studentermedhjælper



Vi har travlt i Folketingets Kommunikationsenhed, så derfor søger vi en grafisk studentermedhjælper. Til oktober introducerer vi et redesign af Folketingets visuelle identitet, der skal implementeres på alle vores medier – du får således en unik mulighed for at være med i processen med at få alt klar til Folketingets åbning. Du vil arbejde tæt sammen med vores to grafiske designere og resten af Kommunikationsenheden og vil inden for vores design have mulighed for at sætte dit præg på de forskellige typer opgaver.

Dine primære arbejdsopgaver

Ud over at være med til at indføre det nye design kommer dine ansvarsområder til at spænde bredt:

Det kunne være design af grafikker til SoMe og hjemmeside, illustration, infografik, billedsøgning og redigering, fotografering, opsætning af annoncer, tryksager, emballage m.m. Du deltager også i arbejdet med f.eks. Kulturnatten og Skolevalg. Opgaverne er mange, og du vil selv styre processen i samarbejde med os.

Din profil

Du er en glad, åben og kreativ person - under uddannelse på f.eks. KADK og DMJX. Du er hjemmevant i Photoshop, InDesign og Illustrator. Du er god til at arbejde selvstændigt, systematisk og kan håndtere flere opgaver på samme tid.

Din arbejdsplads

Du bliver en del af Folketingets Kommunikationsenhed med 16 engagerede og selvledende medarbejdere, der har ansvaret for Folketingets eksterne kommunikation. Videndeling, service, kvalitet og godt humør er nøgleord for os. Vores ambition er at give alle danskere mulighed for at få god indsigt i Folketingets arbejde og lyst til at deltage i demokratiet. Vi fortæller om Folketingets arbejde og demokrati på digitale medier og tv, publikationer, gennem besøg og begivenheder og en lang række målrettede indsatser – særlig over for unge.

Løn og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat i henhold til Fællesoverenskomst mellem Folketingets direktør og CO10/OAO-S samt organisationsaftale for kontorfunktionærer i Folketingets Administration.

Stillingen er til besættelse så hurtigt som muligt, og vil i gennemsnit være på 10 timer om ugen. Vi er fleksible med hensyn til eksamenstid.

Information og ansøgning

Ring til grafisk designer Julie de Tengnagel på telefon 6162 4004 eller grafisk designer Signe Nielsen 6162 4709, hvis du har spørgsmål til jobbet.

Ansøgning skal ske elektronisk via stillingsopslaget på Folketingets hjmmeside http://www.ft.dk.

Vi behandler ansøgningerne løbende frem til ansøgningsfristen.

Ansøgningsfrist: Mandag den 30. april 2018 kl. 12:00.



Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her