Graver med kirketjeneste ved Endeslev Kirke

Stillingen som graver m/k ved Endeslev kirke, Endeslev Sogn i Tryggevælde provsti er ledig til besættelse snarest muligt.

Stillingen er på gennemsnitlig 30 timer pr. uge, hvilket svarer til en 80% stilling. Efter nærmere forhandling kan stillingen sættes op til gennemsnitligt 37 timer per uge, hvilket svarer til en 100% stilling. I så fald vil der indgå bistand til nabo kirker mv. i henhold til nærmere aftale.

 

Graveren skal bl.a. varetage følgende opgaver:

  • Varetage og være ansvarlig for kirkegårdens vedligeholdelse, gravfæstelser m.m. samt græsslåning og hækklipning.
  • Glatførebekæmpelse og snerydning.
  • Kirketjeneste ved gudstjenester, kirkelige handlinger og kirkelige aktiviteter.
  • Ringning – kirken har automatisk ringning
  • Udskrivelse af regninger og kundebetjening

Vi forventer, at du:

 kan tilrettelægge arbejdsdagen selvstændigt

  • er imødekommende og fleksibel
  • har gode samarbejdsevner
  • har kendskab og kan arbejde med IT.

Kirken er beliggende Kirkebakken 1A, 4652 Hårlev.
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Finansministeriet og Forbundet af kirke- og kirkegårdsansatte med tilhørende protokollat for gravere. Aftalerne kan ses på http://www.folkekirkenspersonale.dk.

Nuværende tjenestemandsansatte gravere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen. Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for gravere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.Stillingen er indplaceret i løngruppe 1, da der ikke er krav om gartnerisk uddannelse.

Årslønnen aftales indenfor intervallet 263.393,74 kr. – 339.640,16 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er årligt kr. 263.393,74 per 1.12.2017 (nutidskroner).Løn samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og FAKK.

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 20.836,69 kr. per 1.12.2017.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kontaktperson Ebbe Jørgensen på telefonnummer 21 83 10 01.

Ansøgningen med relevante bilag, sendes til menighedsrådet på mail til: 7546fortrolig@sogn.dk eller Ebbe Jørgensen, Dyndledsvej 13,Endeslev, 4652 Hårlev

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 24.4.2018 kl.12.00

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 17.

Menighedsrådet kan oplyse, at der for den kandidat som udvælges til ansættelse, vil blive indhentet referencer samt børne- og straffeattest.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her