Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Graver Søges til Ørridslev kirkegård

Stillingen som graver ved Ørridslev Kirke, Ørridslev Sogn er ledig pr. 1. november 2019.

 

Stillingen er på 37 timer pr. uge.

Stillingen som graver er et ansvarsfuldt og virksomt job, hvor du får mulighed for at strukturere og planlægge din egen arbejdsdag. Du har ansvaret for drift og vedligehold af Ørridslev kirkegård og arealerne omkring. Der må påregnes sæsonudsving i arbejdstiden. En helhedsplan for kirkegården er under udarbejdelse, og du får derfor mulighed for at være en del af dette spændende projekt.

 

Graveren varetager følgende opgaver:

Vedligeholdelse af kirkegårdsarealerne og grønne områder.

Planlægning af eget og gravermedhjælpers arbejde.

Løbende dialog med kirkegårdens brugere og anvisning af gravsteder.

Rengøring af kirke og graverfaciliteter.

Hækklipning – Grandækning.

Anlæg af gravsteder og opretning af gravsten.

Praktisk arbejde ved begravelser og bisættelser.

Administrativt arbejde ifb. med fakturering og oprettelse af gravstedsaftaler  

Vedligeholdelse af maskiner.

Kirketjenester

 

Vi forventer at du:

Har mod på fysiske arbejdsopgaver såvel ude som inde og sætter en ære i at kirkegården fremstår vedholdt.

Har en respektfuld indstilling til kirken.

Har IT kundskaber

Har kørekort og bil

Har flair for teknik/maskiner.          

Kan arbejde selvstændigt inden for de af menighedsrådet givne rammer

Er fleksibel og har flair for planlægning og organisering

 

Ørridslev kirkegård er en lille arbejdsplads, så du skal trives med at arbejde alene på kirkegården en stor del af tiden, da der over en graver kun vil være en deltidsgravermedhjælp på kirkegården.

Ansættelse sker ved Ørridslev Sogns Menighedsråd beliggende Horsens Provsti

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Finansministeriet og Forbundet af kirke- og kirkegårdsansatte med tilhørende protokollat for gravere.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Nuværende tjenestemandsansatte gravere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for gravere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 1, da der ikke er krav om gartnerisk uddannelse. Årslønnen aftales indenfor intervallet 291.868,18 kr. – 348.377,94 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er årligt kr. 291.868,18 kr.

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 21.372,75kr. (nutidskroner).

Menighedsrådets forslag til lønniveau er omkring 291.868,18 kr. årligt samt 21372,75 kr. i rådighedstillæg ved ansættelse på 37 timer (nutidskroner).

 

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og FAKK.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Pernille Brodersen på telefonnummer 24965418

Ansøgningen med relevante bilag sendes på mail til Pets@km.dk.

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 16. oktober 2019.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre job der matcher din søgning

Gravermedhjælper

Harte Kirke

Kolding
En stilling som gravermedhjælper ved Harte Kirke, Kolding Provsti er ledig pr. 1. juli 2020. Stillingen er på 520 timer pr. år. Aflønningen sker på timebasis. Afhængigt af opgaver og årstid kan der i perioder forventes merarbejde. Stillingen er sæso...
Indrykket:4. juni 2020