Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Graver til Nørre. Broby Kirke

Graver til Nørre Broby Kirke

 

En stilling som graver ved Nørre Broby Kirke ønskes besat pr.1.4.2020 eller efter aftale.

Stillingen er på 37 timer om ugen.

Sammen med en fast gravermedhjælper, der årligt er ansat fra 1.marts til 31.december, varetages de forskellige opgaver.

 

Med baggrund i de varierende opgaver, indebærer stillingen i Nørre Broby:

Ansvaret for kirkegårdens vedligeholdelse og drift, hvorfor en baggrund som gartner kan være en fordel.

I samarbejde med regnskabsfører at varetage de administrative opgaver i Skovbo Kirkegårdssystem – indtaste og udsende opkrævninger på gravsteder og gravstedsvedligehold m.m.

Tilsyn med og pasning af kirken og tilhørende bygninger, hvilket forudsætter samarbejde med lokale håndværkere.

Kirketjeneste ved gudstjenester og andre kirkelige handlinger.

Klargøring til kirkens aktiviteter.

Klippe græs i præstegårdshaven og passe gårdspladsen.

Forudsætning om praktisk sans og evne til at kunne klare fysisk udendørs arbejde.

Vejledning af kirkens og kirkegårdens brugere.

Planlægning af årets gang og evne til at kunne arbejde selvstændigt og samvittighedsfuldt.

Konstruktivt samarbejde med den faste gravermedhjælper til gavn for begge parter.

 

Vi ønsker en venlig og servicemindet graver, der er stabil, som fungerer godt socialt, og som har lyst til i fællesskab med sognepræst, kirkeværge, menighedsråd, kirkens øvrige ansatte og frivillige at være kirkens imødekommende ansigt udadtil, så folk føler sig velkomne. En graver, som har sans for at møde mennesker i sorg og glæde og som kan være nærværende, respektfuld, lyttende, diskret og loyal.

Vi har og ønsker fortsat nogle flotte fysiske rammer, som fremstår pæne og velholdte, derfor søger vi en graver, der formår at bevare overblikket over de mange forskelligartede opgaver både ude og inde.

Vi forventer, at graveren og medhjælperen arbejder sammen ud fra de ressourcer, der er til rådighed, herunder ferie og fridagsafløsning. Som udgangspunkt er det graveren, der primært bistår med kirketjeneste ved gudstjenester og kirkelige handlinger. Vi ønsker en graver, der medvirker til, at der er et godt arbejdsmiljø, som er fleksibel, engageret og kan tage initiativ. En graver, der kan tilrettelægge arbejde hensigtsmæssigt og selvstændigt – også for vores gravermedhjælper.

Ansøgeren må gerne have en relevant faglig baggrund og erfaring med arbejdet i kirken og på kirkegården. Er dette ikke tilfældet, forventes det, at indenfor en 2-årig periode tages den obligatoriske 5 ugers uddannelse for gravere. Ansøgeren må også gerne kunne kommunikere godt i skrift og tale og have IT-kundskaber på brugerniveau.

 

Vi tilbyder:

En stilling på 37 timer pr. uge.

En selvstændig og udfordrende stilling med stor indflydelse på egen hverdag.

En kirkegård, hvor du har mulighed for at præge udviklingen.

 

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Finansministeriet og Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte med tilhørende protokollat for gravere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Nuværende tjenestemandsansatte gravere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse eller direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Det er en betingelse, at den obligatoriske uddannelse for gravere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsen. Se cirkulære (CIR nr. 10001 af 12/11/2019) om uddannelseskrav for kirkefunktionærer på www.folkekirkenspersonale.dk.

Ansættelsesvilkår: Stillingen er indplaceret i løngruppe 2, for gravere med gartnerisk uddannelse. Årslønnen aftales inden for intervallet kr. 286.774,24 – 365.636,83 (nutidskroner). Fikspunktet er kr. 301.113,39 (nutidskroner). Der ydes et årligt rådighedsbeløb på kr. 12.143,48 (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og FAKK.

Ansættelsen sker med tre måneders prøvetid. Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer og børneattest i forbindelse med ansættelsen.

Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i provstiet i overensstemmelse med aftaler menighedsrådet indgår/har indgået med andre ansættelsesmyndigheder.

Hvis du er blevet inspireret til at søge stillingen og ønsker flere oplysninger, kan du kontakte

menighedsrådets kontaktperson Johannes Barslund på tlf. 22 91 17 64. Du kan også sende en mail

til 7754@sogn.dk

 

Ansøgning med relevante bilag skal sendes til Nørre Broby Sogn, mail: 7754@sogn.dk senest den 16.februar 2020.

 

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i første halvdel af marts måned efter nærmere aftale.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.