Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Graver til St.Brøndum, Siem og Torup sogne

Graver

 

Stillingen som graver ved St. Brøndum, Siem og Torup Kirker, Rebild provsti ønskes besat pr. 1. januar 2021, eller snarest derefter.

Stillingen er en deltidsstilling på gennemsnitligt 30 timer pr. uge. Som graver ansættes man med en årsnorm, hvilket for en stilling  på 30 ugentlige timer svarer til 1.560 timer årligt incl. ferie og fridage. Du må være indstillet på, at arbejdsmængden varierer hen over året afhængigt af vind og vejr. Det må således påregnes, at arbejdstiden i vækstperioden vil overstige 30 timer pr. uge, til gengæld vil det ugentlige timetal i vintermånederne være lavere.

 

Graveren skal, i samarbejde med en anden graver, varetage følgende opgaver:

 

  • varetage og være ansvarlig for kirkegårdenes vedligeholdelse, gravfæstelser m.m.
  • indgå gravstedsaftaler, udsende regninger samt udføre andre administrative opgaver i forbindelse med kirkegårdens drift
  • kirketjeneste ved kirkelige handlinger
  • rengøring af kirke og andre bygninger
  • være ansvarlig for vedligehold af arealer omkring kirkegårde og præstegård
  • varetage snerydning og glatførebekæmpelse ved kirker og præstegård

 

Opgaverne løses i samarbejde med en fuldtidsansat graverkollega.

St. Brøndum og Torup kirker har automatisk ringeanlæg, og Siem kirke forventes at få automatisk ringeanlæg inden for kort tid.

St.Brøndum, Siem og Torup sogne har ca. 750 indbyggere og der er 4 ansatte i sognet. Sognet er kendetegnet ved at være et mindre landsogn.

 Vi forventer, at du:

  • har gode kompetencer inden for det grønne område
  • har erfaring fra lignende stilling
  • kan arbejde selvstændigt
  • har gode samarbejdsevner
  • er fleksibel
  • har IT-færdigheder (vi anvender bl.a. GIAS og Brandsoft)
  • har evne til at møde mennesker i sorg
  • har forståelse for kirken som arbejdsplads

Der er pligt til at gøre tjeneste ved sognets tre kirker; St.Brøndum kirke, Siem Kirke og Torup kirke. Endvidere med andre ansættelsesmyndigheder i provstiet i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådet har/fremadrettet indgår med andre ansættelsesmyndigheder.

 

Ansættelse sker ved St.Brøndum, Siem og Torup Sogns Menighedsråd beliggende Torup Kirkevej 5, 9520 Skørping.

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Finansministeriet og Forbundet af kirke- og kirkegårdsansatte med tilhørende protokollat for gravere.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Nuværende tjenestemandsansatte gravere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Det er en betingelse, at den obligatoriske uddannelse for gravere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.

Ansættes en graver uden gartnerisk uddannelse, vil der ske indplaceret i løngruppe 1.
Årslønnen aftales indenfor intervallet 296.798,06 kr. – 354.262,32 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er årligt kr. 296.798,06 kr.

Ansættes en graver med gartnerisk uddannelse, vil der ske indplacering i løngruppe 2. Årslønnen aftales indenfor intervallet 289.193,46 kr. – 368.721,33 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er årligt kr. 303.653,57 kr.

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 21.733,75 kr.

Menighedsrådets forslag til lønniveau vil være en indplacering på fikspunktet, og den aktuelle løn vil være afhængig af, om den der ansættes, er gartnerisk uddannet eller ej.

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og FAKK.

Endvidere pensionsordning i henhold til gældende overenskomst.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kontaktperson Peter Müller på telefonnummer 93958212.

Ansøgningen med relevante bilag sendes på mail til 8296fortrolig@sogn.dk.

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 1. december 2020.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted 9. december 2020.

Menighedsrådet kan oplyse, at der efter aftale med ansøger, vil blive indhentet referencer.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.