Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Graver ved Udby Ørslev kirker

Graver

Stillingen som graver ved Udby og Ørslev Kirker, Udby-Ørslev pastorat er ledig pr. 01.03 2018 eller senere.

Stillingen er på 37 timer pr. uge.

Graveren skal varetage følgende opgaver:

 

  • Varetage og være ansvarlig for kirkegårdenes vedligeholdelse, gravfæstelser m.v. og være leder for kirkegårdenes personale.
  • Kirketjeneste ved kirkelige handlinger
  • Følge kirkernes plejeplaner som blandt andet indeholder 6 timers administration om ugen.
  •  

Udby-Ørslev pastorat har 2471 indbyggere og 5 ansatte. Pastoratet er kendetegnet ved musik, Grundtvig og smukke kirkegårde. Kirkerne har installeret automatiske ringeanlæg. Vi forventer, at du smilende og imødekommende indgår samarbejde med pastoratets øvrige personale samt menighedsrådet.

Ansættelse sker ved Udby-Ørslev Sogns Menighedsråd beliggende Pasmergårdsvej 13, 4750 Lundby, Spangsvej 174, 4750 Lundby samt Ørslevvej 134, 4760 Vordingborg.

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Finansministeriet og Forbundet af kirke- og kirkegårdsansatte med tilhørende protokollat for gravere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Nuværende tjenestemandsansatte gravere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen. Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for gravere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 1, da der ikke er krav om gartnerisk uddannelse. Årslønnen aftales indenfor intervallet 263.394 kr. – 339.641 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er årligt kr. 263.396. Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 20.836,75 kr. (nutidskroner).

Menighedsrådets forslag til lønniveau er fikspunktet.

Løn samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og FAKK.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til sognepræst og kontaktperson Jesper Blomgren på telefon 55 98 10 19 eller mailen 7477@sogn.dk

Ansøgningen med relevante bilag sendes til mail 7477@sogn.dk

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest onsdag den 14. februar 2018.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted den 22. februar samt den 23. februar 2018. Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.

 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Graver med kirketjeneste ved Endeslev Kirke

Endeslev Kirke

Stillingen som graver m k ved Endeslev kirke, Endeslev Sogn i Tryggevælde provsti er ledig til besættelse snarest muligt. Stillingen er på gennemsnitlig 30 timer pr. uge, hvilket svarer til en 80 stilling. Efter nærmere forhandling kan stillingen sæ...
Indrykket:6. april 2018
Udløbsdato:1. juni 2018