Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Gravermedhjælper

En stilling som gravermedhjælper ved Karup Kirkegård, Karup sogn er ledig pr. 1. april 2018.

Stillingen er på 15 timer pr. uge med en årsnorm på 520 timer. I 2018 er stillingen dog, som følge af en ekstrabevilling, på 20 timer pr. uge med en årsnorm på 670 timer.

Aflønningen sker på timebasis. Afhængigt af opgaver og årstid kan der i perioder forventes merarbejde.

Stillingen er tidsubegrænset- men i perioden primo december til ultimo marts er medarbejderen hjemsendt uden ret til løn.

Gravermedhjælperen skal varetage følgende opgaver:

  • medvirke ved kirkegårdens vedligeholdelse, gravfæstelser m.m.
  • rengøring og vedligeholdelse af kirke, samt øvrige til kirken hørende bygninger og udenomsarealer.

 

Vi forventer, at du:

  • har interesse og praktisk erfaring på området.
  • har ordenssans og er serviceparat over for alle kirkens brugere.
  • har evne for samarbejde med menighedsråd, præster og øvrige medarbejdere ved kirken.
  • har et positivt livssyn og en glad, udadvendt og imødekommende fremtoning.
  • kan arbejde selvstændigt.

 

Karup Sogn har 3381 indbyggere og der er 8 ansatte i sognet.

Ansættelse sker ved Karup Sogns Menighedsråd beliggende Kirkebakken 10, 7470 Karup.

Ansættelse og aflønning sker efter Overenskomst for gravermedhjælpere på landsbykirkegårde indgået mellem Kirkeministeriet og Fagligt Fælles Forbund (3F). Aftalen kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk. Den årlige løn udgør for gravermedhjælpere uden gartnerisk uddannelse i Hovedstaden kr. 260.207 (trin 1) og 265.752 (trin 2) (nutidskroner) og for øvrige land kr. 244.264 (trin 1) og kr. 249.809 (trin 2) (nutidskroner). Den årlige løn udgør for gravermedhjælpere med gartnerisk uddannelse i Hovedstaden kr. 296.804 (trin 1) og kr. 303.042 (trin 2) (nutidskroner) og for øvrige land kr. 280.447 (trin 1) og kr. 287.378 (trin 2) (nutidskroner). Der sker aflønning på timeløn.

Nærmere oplysning om stillingen kan fås ved henvendelse til Hans Nedergaard-Hansen på telefonnummer 61 37 97 67.

Ansøgning med relevante bilag sendes til Karup Menighedsråd, Kirkebakken 6, 7470 Karup, eller på mail til 8603fortrolig@km.dk

Ansøgningen skal være Menighedsrådet i hænde senest fredag den 23. februar 2018.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted tirsdag den 27. februar 2018.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.

 

 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her