Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Gravermedhjælper til Holbøl Kirke

 

 

En stilling som gravermedhjælper ved Holbøl Kirkegård, Holbøl sogn er ledig pr. 15. marts 2018.

 

Stillingen er på 37 timer pr. uge. Aflønningen sker på timebasis. Afhængigt af opgaver og årstid vil der i perioder kunne forekomme overarbejde.

 

Stillingen er tidsbegrænset med ophør den 15. december 2018.

 

Vi forventer, at du:

 

  • Har en åben, venlig, imødekommende og hjælpsom tilgang til menighed, øvrigt personale, samarbejdspartnere og menighedsråd, samt at du kan håndtere mødet med mennesker i såvel glæde som i sorg.
  • Har gode samarbejdsevner samt kan arbejde og planlægge selvstændigt og ansvars- samt kvalitetsbevidst.
  • Har mod på fysisk udendørs arbejde, men også kan afløse kirketjeneren ved enkelte kirkelige handlinger.
  • Besidder bred håndværksmæssig snilde og erfaring med pasning og pleje af grønne områder.
  • Har flair for betjening og vedligeholdelse af redskaber og maskiner.
  • Er fleksibel med hensyn til arbejdsopgaver og arbejdstid.

 

 

Holbøl er et landsogn med 1436 indbyggere. Holbøl kirke har et aktivt og rigt kirkeliv og er en vigtig og naturlig del af landsbysamfundet. Kirken deltager og samarbejder lokalt i mange forskellige sammenhænge. Ligeledes er der samarbejde med Bov sogn samt med den tyske mindretalsmenighed. Kirken har fælles kirkekontor med Bov sogn, hvor også kirkebogen føres. Til kirken hører forholdsvis store grønne udenoms arealer. Selve kirkegården er traditionelt anlagt, men der arbejdes med en langsigtet plan for omlægning til en mere tidssvarende og rentabel drift. Ud over kirken, - en smuk og velholdt middelalderkirke bygget i midten 1200 tallet – rådes over præstegård, kapel og mandskabsrum. Kirkens faste personale består af præst, organist, kirkesanger og graver med kirketjeneste. Graveren har det ledelsesmæssige ansvar i forhold til planlægningen af det daglige arbejde.

 

Vi kan tilbyde:  

 

  • Et alsidigt og spændende arbejde i en meningsfuld sammenhæng, hvor du er en uundværlig medspiller i kirkens team bestående af ansatte, præst og menighedsråd.
  • En afvekslende hverdag, hvor du i samarbejde med kirkens graver/kirketjener deltager ved anlæg og vedligeholdelse af kirkegården og grønne områder, udfører forefaldende opgaver i kirken og øvrige bygninger, samt fungerer som afløser for kirketjeneren i forbindelse med enkelte kirkelige handlinger.
  • En arbejdsplads hvor du udfordres på en lang række forskellige kompetencer, herunder håndværksmæssigt, teknisk, fysisk, kreativt og menneskeligt.

 

 

Ansættelse sker ved Holbøl Sogns Menighedsråd beliggende Præstevænget 2A, Holbøl, 6340 Kruså

 

Ansættelse og aflønning sker efter Overenskomst for gravermedhjælpere på landsbykirkegårde indgået mellem Kirkeministeriet og Fagligt Fælles Forbund (3F). Aftalen kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk. Den årlige løn udgør for gravermedhjælpere uden gartnerisk uddannelse kr. 244.264 (trin 1) og kr. 249.809 (trin 2) (nutidskroner). Der sker aflønning på timeløn.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til formand for menighedsrådet: Per Møller Ihle på telefonnummer 40508661 eller mail 9024@sogn.dk.

 

Ansøgningen med relevante bilag sendes til formand for menighedsrådet: Per Møller ihle Havremarken 85 6340 Kruså eller på mail til 9024@sogn.dk.

 

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 15. februar kl. 12.

 

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 8.

 

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.

 

 

 

 

 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her