Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Gravermedhjælper ved Stoholm og Feldingbjerg Kirker

En stilling som gravermedhjælper ved Stoholm og Feldingbjerg kirker, er ledig til besættelse fra 1. juni 2018. Stillingen har et omfang på ca. 1600 timer på årsbasis. Arbejdet vil primært være på Stoholm kirkegård, men man skal også være villig til at arbejde på andre kirkegårde i forbindelse med afløsning.

Jobbet omfatter: vedligeholdelse af gravpladser, øvrige arealer ved kirkerne, rengøring i kirkerne og kirkecentret og eventuelt vikariering for graverne ved kirkelige handlinger, max. 5 week-ender om året.

Vi søger en medarbejder med god praktisk sans og evne, der

- kan arbejde selvstændigt og omhyggeligt, ansvarsbevidst og samvittighedsfuldt

- har et positivt livssyn, godt humør og en god fornemmelse for arbejdets særlige karakter.

- har gode samarbejdsevner, er udadvendt og vil indgå i et fleksibelt arbejdsfællesskab med kirkens øvrige medarbejdere!

- har empati og er god til at tale med kirkegårdens besøgende!

- har kørekort 

Ansøgere med erfaring som gravermedhjælper foretrækkes. 

Ansættelse sker ved Stoholm Menighedsråd, Kirkevej 2, Stoholm.

Ansættelse og aflønning sker efter Overenskomst for gravermedhjælpere på landsbykirkegårde indgået mellem Kirkeministeriet og Fagligt Fælles Forbund (3F). Aftalen kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk. Den årlige løn udgør for gravermedhjælpere uden gartneruddannelse kr. 244.264 (trin 1) og kr. 249.809 (trin 2) (nutidskroner). Der stilles ikke krav om uddannelse til stillingen Der sker aflønning på timeløn.

Kontakt vedr. stillingen graver Jan Langballe, Stoholm. Tlf. 22757063 eller på mail: Stoholm.sogn@km.dk.

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 24. april 2018 og modtages pr. mail på adressen: 8500fortrolig@sogn.dk

Samtaler forventes afholdt i uge 17.

 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her