Grib chancen og bliv vores hygiejnesygeplejerske

Grib chancen og bliv vores hygiejnesygeplejerske i en nyoprettet stilling i Horsens Kommune
 
Horsens Kommune, Velfærd og Sundhed søger en hygiejnesygeplejerske til en nyoprettet stilling, som kan understøtte det målrettede arbejde med at fremme god hygiejne samt vejlede og guide ledere og medarbejdere i at forebygge smittespredning på tværs af hele Horsens Kommune.
 
Stillingen er på 37 timer ugentligt, weekend- og vagtfri og forankret i Sundhed og Ældre, men hygiejnesygeplejersken skal i det daglige agere på tværs af Sundhed og Ældre, Familie og Forebyggelse samt Handicap, Psykiatri og Socialt Udsatte, som udgør områderne i Velfærd og Sundhed.  
 
Hygiejnesygeplejersken skal have fokus på at gøre hygiejneindsatsen målrettet og håndterbar for ledere og medarbejdere i driften samt at sikre videndeling og udvikling på hygiejneområdet. Derfor er det afgørende, at hygiejnesygeplejersken kommer tæt på de daglige driftsproblemantikker relateret til hygiejne på plejecentre, på bosteder, i hjemmeplejen, i sygeplejen, i sundhedsplejen mm.
 
Hygiejnesygeplejersken vil få et tæt samarbejde med Hygiejnegruppen, hvor hygiejnesygeplejersken får ansvaret for at facilitere møder og følge op på arbejdet i den etablerede arbejdsgruppe. Denne består af nøglemedarbejdere og ledere fra de forskellige driftsområder.
 
Konkrete opgaver som hygiejnesygeplejerske
Du skal indledningsvis udarbejde og opdatere de hygiejniske retningsgivende dokumenter for herefter at rådgive, undervise og vejlede personalet i driftsområderne.
 
Planlægge og afholde hygiejneuger og temadage for driftsorganisationen på tværs af Velfærd og Sundhed, samt bidrage med vejledning og retningslinjer for håndtering af infektionshygiejniske principper.
 
Rådgive og vejlede om infektionshygiejne i forbindelse med eksempelvis renovering, ombygning osv.
 
Deltage i forskellige mono- og tværfaglige netværk på tværs af Velfærd og Sundhed.
Drive forskellige initiativer, der understøtter en kvalitetssikring af hygiejniske principper, samt sikre implementering af både retningslinjer og ny viden i driftsområderne. Dette i samspil med hygiejnegruppen.
 
Udføre opsøgende arbejde for at belyse den aktuelle hygiejnesituation i et område eller enhed.
 
Udarbejde en årsrapport for hygiejnearbejdet, som fremlægges for chefgruppen i Velfærd og Sundhed.
 
Medvirkende til at udarbejde en hygiejnepolitik for Horsens Kommune.
 
 
Forventninger til dig
Du er uddannet hygiejnesygeplejerske, eller er indstillet på at gennemføre uddannelse, som højner fagligheden i stillingen.
 
At du er omstillingsparat, fleksibel og i stand til at indgå i mange forskellige relationer på tværs af forskellige chefområder.
 
At du er i stand til at udvikle stillingen og bidrage til at beskrive den kommende funktion.
 
Vi forventer herudover, du har relevant erfaring med at arbejde i en hygiejneorganisation enten regionalt eller kommunalt.  
 
At du er stærk kommunikativ både mundtligt og skriftligt, og at du har erfaring med at undervise og udarbejde kliniske retningslinjer.
 
At du er skarp til både kvalitetssikring og implementeringsprocesser.
 
 
Vi tilbyder
At du bliver en del af flokken i Horsens Kommune og får nogle gode kollegaer, som bidrager til arbejdsglæde og spændende arbejdsdage.
 
Kontorplads i Ældre- og Hjælpemiddelrådgivningen, Horsens Rådhus. 
 
At du får et veltilrettelagt introduktionsforløb, og at du derefter skal være med til at forme hygiejneorganisationen i Velfærd og Sundhed.
 
At du indgår i et dynamisk samarbejde med chefgruppen og driftsorganisationen med henblik på at holde fokus på den gode hygiejne.   
 
At du får en høj grad af medbestemmelse og frihed til at planlægge arbejdsdagene.  
  
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og høre mere om, hvorfor vi skal vælge netop dig til denne spændende stilling.
 
Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:
Hvis du har andre spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Funktionsleder Hanne Reinholt, som er tovholder i Hygiejnegruppen, på telefon 30 67 40 75, eller Sundheds – og Ældrechef Charlotte Gjørup på telefon 24 28 49 72.
 
Løn og ansættelsesvilkår:
Lønnen vil blive fastsat efter gældende overenskomst og principperne for ny løn i henhold til stillingen funktioner og ansøgerens kvalifikationer.
 
 
Ansøgningsfrist: Mandag den 28. september 2020.
 
Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt torsdag den 8. oktober 2020.
 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre job der matcher din søgning

Hygiejnesygeplejerske ved Infektionshygiejnisk Enhed, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt

Klinisk Mikrobiologi, Vejle Sygehus

Vejle
En stilling som hygiejnesygeplejerske ved Infektionshygiejnisk Enhed, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt er ledig til besættelse 1. december 2020 eller efter aftale. Stillingen er som udgangspunkt 37 timer uge. Forebyggelse af infekt...
Indrykket:11. september 2020

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre job der matcher din søgning

Hygiejnesygeplejerske ved Infektionshygiejnisk Enhed, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt

Klinisk Mikrobiologi, Vejle Sygehus

Vejle
En stilling som hygiejnesygeplejerske ved Infektionshygiejnisk Enhed, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt er ledig til besættelse 1. december 2020 eller efter aftale. Stillingen er som udgangspunkt 37 timer uge. Forebyggelse af infekt...
Indrykket:11. september 2020