Grillen Burgerbar søger en passioneret og energisk restaurantchef til vores restaurant på Vesterbro (fuldtidsstilling)

Brænder du for at give folk en god oplevelse, og ønsker du at være en del af en voksende succes? Er du passioneret omkring dit arbejde, energisk, nærværende og kommer ledelse naturligt til dig?

Så kunne det sagtens være lige præcis dig, som vi leder efter!

Som restaurantchef er du den synlige, nærværende og ledende person på gulvet, der arbejder i tæt samarbejde med hele restauranten, samt en direkte kontakt med gæsterne. Du kommer til at stå i spidsen for den daglige drift af restauranten, samt fungere som en rollemodel for resten af medarbejderne i restauranterne. Du kommer at indgå i et stærkt netværk af restaurantchefer på tværs af hele Danmark, samt at referere og arbejde tæt sammen med ledelsen af alle restauranterne.

Grillen Burgerbar er en voksende kæde af burgerrestauranter, der ligger i hele landet og oplever en enorm succes. Vores medarbejdere er kendte for at være energisk og ambitiøse omkring deres arbejde, samt den udvikling Grillen Burgerbar er i gang med.

 

Vi ser gerne at du kan nikke genkendende til følgende:

  • Du har ledelseserfaring inden for restaurationsbranchen
  • Du er fortrolig med branchens mange nuancer, og har en passion for branchen
  • Du er en fremragende inspirator for dine medarbejdere og elsker at få dem til at præstere det absolut bedste, de kan
  • Du er målrettet og gør alt for at ramme de mål du sætter dig for
  • Du har en grundig økonomisk viden og har en styrke i vagtplanlægning, samt kommunikation
  • Du motiveres af at gå forrest, når det gælder kvalitet, gæsternes tilfredshed og teamets trivsel

 

I jobbet vil du få en alsidig hverdag med forskelligartede opgaver og meget medbestemmelse. Grillen Burgerbar er en virksomhed, hvor der er plads til folk der tager initiativ og som gerne vil indflydelse på mulige forbedringer. Restauranten er beliggende I hjertet af Vesterbro på adressen Vesterbrogade 41, hvor vi bidrager med velsmag og en fed atmosfære.

Er du interesseret og kan du nikke genkendende til ovenstående punkter, så må du meget gerne sende en motiveret ansøgning, samt CV i pdf format, til job@grillenburgerbar.dk

Ansættelse er snarest muligt – der indkaldes løbende til samtaler, så send hellere din ansøgning i dag end i morgen. Løn aftales ved ansættelse.

Har du uddybende spørgsmål vedrørende Grillen Burgerbar eller stillingen, kan du sende dette til HR-partner, Bjarke Just Nielsen på bjarke@grillengroup.dk


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her