Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Grønlands Politi søger akademisk medarbejder til ledelsessekretariatet

Grønlands Politi, Nuuk

Bliver du motiveret af at udvikle nye løsninger? Kan du med sikker hånd og stort fokus tilrettelægge og gennemføre procesanalyser og projekter? Og vil du være med til at sætte retningen og udvikle kvaliteten i politiets opgaveløsning?

Så er det dig, vi søger til at hjælpe os med at omsætte Grønlands Politis visioner til konkrete løsninger.

Om stillingen/jobbet
Ledelsessekretariatet i Grønlands Politi søger en medarbejder, der kan tage ansvar og være drivende på projektopgaver i en kompleks organisation med stor variation i opgaverne. Vi kan tilbyde et attraktivt job i en organisation med en dagligdag fyldt med faglige udfordringer og egne ansvarsområder. Du skal bl.a. være med til at bygge bro mellem strategi og arbejdsgange i tæt samarbejde med lokalstationerne og anklagemyndigheden.

Du vil bl.a. få til opgave at:
• koordinere og styre interne udviklingsprojekter på tværs af organisationen
• udvikle og implementere nye løsninger, herunder gennemføre proceskortlægning og optimering af administrative arbejdsgange
• bidrage til generel forretningsudvikling, herunder udarbejdelse af vejledninger, actioncards mv.
• såfremt du er cand. jur. eller cand. merc. jur. vil vi kunne tilbyde juridiske opgaver svarende til dine kvalifikationer

Om dig
Vi forestiller os, at du:
• har en kandidatbaggrund som fx cand. jur., cand. merc. jur., cand.scient.pol., cand. polit. eller lignende
• har et par års relevant erfaring
• har en analytisk og struktureret tilgang samt arbejder professionelt og målrettet både alene og i teams
• er idéring, tager initiativ og arbejder løsningsorienteret
• er god til at lede og prioritere egne opgaver
• har flair for skriftlig formidling til forskellige faggrupper
• er empatisk og god til at udvikle relationer og netværk på tværs af politiets og anklagemyndighedens afdelinger

Om os
Ledelsessekretariatet i Grønlands Politi er organisatorisk placeret under stabschefen og har ansvaret for sagsbehandling på en lang række civilretlige sagsområder. Derudover håndterer sekretariatet bl.a. intern og ekstern kommunikation og koordinering af høringssager. Endvidere arbejder ledelsessekretariatet med styring af opgaver og projekter, der går på tværs i organisationen. Vi forestiller os, at du i den forbindelse særligt skal arbejde med at styre og drive tværgående projekter i organisationen.

Vi har et stærkt fagligt og socialt fællesskab, en uformel omgangstone og sætter pris på godt humør. Der vil blive taget godt imod dig, og du vil få gode rammer for at løse dine opgaver. Du vil altid have nem adgang til faglig sparring og vejledning fra kolleger og ledelse.

Vi lægger vægt på, at du får mulighed for varierede arbejdsopgaver og kompetenceudvikling, der er målrettet mod netop dig. Vi har fokus på, at der skal være en fornuftig balance mellem dit arbejds- og privatliv, og du får derfor mulighed for en fleksibel tilrettelæggelse af din ar¬bejdstid.

Udover et spændende arbejdsliv ved Grønlands Politi, har Grønland masser at byde på i form af eksempelvis fantastiske naturoplevelser, et rigt kultur- og foreningsliv og ikke mindst et godt socialt og kollegialt sammenhold i Grønlands Politi.

Ansættelsesforhold

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Aflønning vil ske efter kvalifikationer og i henhold til forhandlingsberettiget organisation.

Dit arbejdssted bliver Grønlands Politi med adresse i Nuuk. Der kan stilles bolig til rådighed som du selv betaler indskud, leje og løbende udgifter til – prisen og størrelsen heraf vil afhænge af din husstands størrelse.

Der ydes bohaveflytning og tiltrædelsesrejse i henhold til de til enhver tid gældende regler herom. Er du pt. bosiddende uden for Nuuk, kan du blive anvist en vakantbolig, indtil passende personalebolig kan tilbydes. Grønlands Politi betaler for eventuel tiltrædelsesrejse og bohaveflytning jf. gældende regler.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt.

Arbejdsnormen er 40 timer om ugen. Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Line Mika Skov på tlf.nr +299 365133 - (Husk 4 timers tidsforskel – når klokken er 12.00 i Danmark er den 08.00 i Grønland).

Ønsker du at vide mere om politiet generelt, kan du besøge vores hjemmeside www.politi.dk, hvor du også kan uploade din ansøgning. Du kan finde mere om Grønlands Politi på vores Facebook-side ”Grønlands Politi” eller hjemmeside www.politi.gl.

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere stillinger i politiet, skal du vedlægge en motiveret ansøgning, et CV og uddannelsespapirer ved hver stilling. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilken stilling du søger.

KALAALLIT NUNAANNI POLITIIT
Ataatsimut toqqissisimatitsivugut
GRØNLANDS POLITI- Sammen skaber vi tryghed


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.