Gymnasielærer i dansk

Gymnasielærer til dansk

HTX – teknisk gymnasium i Vordingborg er et mindre gymnasium, hvor vi har et meget nært arbejdsmiljø, da alle kender alle og er tæt på beslutningerne.
Vi er en del af Vordingborg Uddannelsescenter, hvor også ZBC Merkantilt Gymnasium, Erhvervsuddannelser og Kursuscenter samt Vordingborg Gymnasium har til huse, så vores dagligdag summer af uddannelse.

Gymnasiet har mange hyggekroge og plads til at arbejde i grupper. Vores faciliteter er åbne og lyse, og vi prioriterer at have det bedste udstyr til den klassiske naturvidenskab - med alt hvad dertil hører, et toptunet multiværksted og den seneste digitale teknologi, hvor 3D-printere, kameraer og redigeringsudstyr indgår som helt uundværlige elementer.

Vores elever skal blive så dygtige, som de kan, og de skal opleve, at hvert eneste minut i deres uddannelse er vigtigt.

Du kan læse mere om os og vores studieretninger HER.

Vi søger pr. den 1. august en gymnasielærer til dansk, gerne med et relevant andet fag fx kommunikation/it eller samfundsfag.

Hvem er du?
For at kunne undervise på HTX skal du have en kandidatuddannelse i faget/fagene.

Du kan være en kandidat ”af ældre dato” med en masse erfaring, som du har lyst til at dele med vores elever, eller du kan være nyuddannet med stor lyst til at dele ud af din faglighed på en måde, så vores elever kan spejle sig i din glæde ved faget – er du i gang med at skrive speciale og har du mod på at blive gymnasielærer, så send os endelig en ansøgning.

Det vigtigste er, at du har lyst til at undervise og har lyst til at indgå i såvel faglige som sociale relationer med eleverne.

Vi forventer derudover, at du

  • er fagligt stærk og har mod på at indgå i tværfaglige samarbejder med kollegerne
  • har lyst til at bidrage til den løbende udvikling af uddannelsen sammen med dine kolleger
  • tør tage chancen og afprøve nye idéer – og lære af dem, der ikke lykkes
Har du lyst til dette, kan vi tilbyde en spændende og udviklingsorienteret arbejdsplads – en skole med mange forskellige uddannelser og mange forskellige medarbejdere.

Vi kan tilbyde et job med udfordringer og med rig mulighed for personlig og faglig udvikling, og med gode og erfarne kolleger, der står klar til at hjælpe og give medspil.

Ansættelsesvilkår:
Ansættelsen, der er på fuld tid, sker pr. den 1. august.
Ansættelsesstedet er ZBC, og primært tjenestested er som udgangspunkt i Vordingborg.

Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst for Akademikere i Staten mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer.

Som uddannelsesinstitution indhenter vi børneattest i forbindelse med en evt. ansættelse som gymnasielærer.

Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfristen er søndag den 6. maj 2018. Ansøgninger modtages ikke efter fristens udløb.
Ansættelsessamtaler afholdes i ugerne 20 og 21.

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Vi lægger ved besættelsen af stillingen alene vægt på kvalifikationer og kompetencer.

Spørgsmål om stillingen:
Har du spørgsmål, eller ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte
uddannelseschef Henning Schmidt på tlf.nr. 2519 2821 eller på mail hesc@zbc.dk, eller
rektor Ann Descroix på tlf.nr. 2220 1856 eller på mail ades@zbc.dk

ZBC uddanner unge og voksne i Region Sjælland
Du kan læse mere om ZBC og vores uddannelser på http://www.zbc.dk, http://www.sceu.dk, http://www.sosusj.dk


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Gymnasielærere til HHx og HTx i Slagelse

ZBC

ZBC søger gymnasielærere til hhx og htx i Slagelse Vi er to gymnasier under samme tag med ca. 80 medarbejdere og ca. 850 elever. Vi har et tæt samarbejde mellem ledelse, lærere og elever, og en kultur, hvor vi i gensidig respekt fremmer engagement, ...
Indrykket:16. april 2018
Udløbsdato:27. april 2018

Gymnasielærer hhx i Næstved

ZBC

ZBC søger gymnasielærere til Næstved Handelsgymnasium Erhvervsgymnasiet på ZBC er Sjællands største gymnasium. Vi er et erhvervsgymnasium, hvilket betyder, at vi i høj grad kobler teori og praksis sammen. Det gør vi blandt andet igennem en tæt konta...
Indrykket:20. april 2018
Udløbsdato:7. maj 2018