Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Håndværk Design lærer søges

Først og fremmest søger vi en erfaren og faglig dygtig lærer, der brænder for faget Håndværk & Design. Til at supplere vores team søger vi dig med særlig interesse for arbejdet med hårde materialer og dig der har lyst til at føre valgfagseleverne op til prøve. 

Vi arbejder målrettet med at forbedre vores elevers udbytte af undervisningen, så de får mulighed for at udnytte deres potentiale. Har du lyst at være med til at løfte denne opgave og gøre en forskel?
 
Vi fokuserer på en struktureret hverdag med fag, emner og aktiviteter tilrettelagt med udgangspunkt i elevens forudsætninger. Indsatsen fokuserer på elevens udvikling – både fagligt og socialt.

Udover den egentlige undervisning, forventer vi, at du brænder for at give eleverne den dannelse og faglige ballast, der skal danne grundlaget for deres liv – i skolen, ungdomsuddannelse, job og alt det andet, der hører voksenlivet til.

Opgaverne på skolen løses i tæt samarbejde mellem lærere, pædagoger, vejledere og ledere. Alle medarbejdere er tilknyttet et fast team. Samlet er vi – alle 60 medarbejdere - et stærkt team, hvor alle i de enkelte afdelinger bidrager til løsningen af hverdagens opgaver.
Amagerskolen ligger placeret i gode omgivelser, hvor du i høj grad har muligheden for at tænke bevægelse og udeaktiviteter ind som en naturlig del af din undervisning. Den yderste del af vores grund mod åen består af uplejet skov, og åbner for virkelig gode vilkår med materialer tæt på til arbejdet med grønsløjd. Se evt. mere her: Den grønne Korridor

Personlige kvalifikationer
Vi søger dig, der får energi af arbejdet med eleverne og er lærer fordi du på bedste måde vil hjælpe dem til at lykkes. Du skal have lysten til at arbejde med og være medskaber af et godt undervisningsmiljø i klassen med højt fokus på læring og trivsel.
Vi forventer, at du er teamplayer - et samarbejdende, glad, imødekommende og positivt menneske, der både evner at give og at modtage i det tætte samarbejde, der i dag er en forudsætning for at være lærer i folkeskolen.
Det er vigtigt for os, at du er anerkendende i din relation til og kommunikation med såvel elever som forældre. Vi søger dig, der i din praksis formår at sætte fokus på ressourcer både hos den enkelte og i fællesskabet!

Faglige kvalifikationer
Vi søger en dygtig lærer med linjefag i Håndværk & Design, gerne med erfaring fra andre fag i at føre elever til prøve. Øvrige linjefag, som for eksempel tysk og dansk vil blive betragtet som et stort plus.

Tilstedeværelse, arbejdsplads, stillingsgrad mm.
Da vi ønsker at sikre tid til samarbejde, udvikling og fælles forberedelse, er tilstedeværelsestiden på Amagerskolen 39 timer pr. fuldtidsansat lærer pr. uge i skoleåret 2020-2021

Herudover har hver fuldtidsansat lærer en pulje på 40 timer pr. år, som er til egen disposition.
Du får din personlige arbejdsplads med computer, hæve-sænke-skrivebord, ergonomisk stol og reol til dine undervisningsmaterialer. 

Vi er fleksible i forhold til stillingsgrad – dette afhænger meget af ansøgers ønsker og kvalifikationer.
 
Reference, ansøgningsfrist og samtaler:
Du skal forvente, at vi indhenter reference på den/de kandidater ansættelsesudvalget peger på efter ansøgnings-, og samtalerunden. Du bedes derfor i din ansøgning gøre tydeligt opmærksom på, hvem vi må kontakte med tydelig angivelse af navn og telefonnummer.
 
Ringkøbing-Skjern Kommune henstiller til at ansøgninger sendes elektronisk. Du kan søge elektronisk via www.rksk.dk. Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" nedenunder selve stillingsopslaget. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.
 
Tiltrædelse: Snarest muligt, senest 1. december 2020

Ansøgningsfrist søndag d. 18. oktober
 
Samtaler forventes afholdt tirsdag d. 20. oktober
 
For yderligere oplysninger kontakt:

Leif Bjerg Thomsen 2327 6945
Viceskoleleder
Lenette Beltran-Sørensen 2962 6452
Afdelingsleder
Brian Elgaard: 2940 1164
Skoleleder

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.