Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Handelselev søges

Har du modet og evnerne til at føre den teori, du har lært på skolebænken, ud i livet? Så er du måske vores nye handelselev til kontoret i Slagelse med speciale i salg, kundeservice og indkøb.

Din dagligdag Hos Bagger Låse & Alarm vil du som elev komme omkring en bred vifte af forskellige opgaver, der spænder lige fra salg til kundebetjening, booking af sager samt lager.

Du vil bl.a. skulle sidde med:

? Udarbejdelse af tilbud

? Ordrebehandling

? Telefonbetjening og rådgivning

? Håndtering af servicesager

? Booking

Din base bliver på kontoret i Slagelse, men du vil komme til at arbejde i alle afdelinger i løbet af din elevtid. Udover skoleophold undervejs, vil der være en række interne kurser, som skal udvikle dit kendskab til de forskellige produktområder. Om dig Du har som minimum afsluttet grundforløbet på handelsskolen inden for handel, men vi forventer selvfølgelig ikke, at du kan det hele i forvejen. Det vigtigste er, at du har lysten til at lære og udvikle dig inden for dit speciale.

Som person kan du nikke genkendende til følgende udsagn:

- Du er ihærdig, målrettet, udadvendt og kan arbejde selvstændigt

- Du er opsøgende i forhold til udfordringer og viden

- Du trives med at have mange bolde i spil på samme tid

- Du ser service og kvalitet som en naturlig del af dit kommende job

  Straffeattest skal forevises og gyldigt kørekort B.

Vi tilbyder……en af de bedste lærepladser i branchen. Og det gør vi bl.a. fordi vi har fingeren på pulsen, når det gælder det nyeste inden for vores branche.

Som elev inden for handel bliver du en del af en af branchens største låse- og sikringsfirmaer - med otte afdelinger fordelt på Sjælland. Du får ordnede forhold og mere end 60 flinke kollegaer.

Noget for dig? Så send din ansøgning med CV til job@bagger-laase.dk snarest muligt. Vi afholder løbende samtaler indtil den rette kandidat er fundet. Forventet opstart er d. 2. maj 2018.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Thomas Bagger på tlf. 88 80 93 16.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her