Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Handicaphjælper søges

Om mig

Jeg er en 61-årig mand med muskelsvindssygdommen ALS, jeg bor i et et-plans hus i Arden sammen med min hustru og vores søde hund.

Jeg kan tale, men har nedsat lungefunktion og jeg har respirator. Jeg har behov for hjælp til personlig hygiejne og påklædning, hjælp til spisning/sonde, brug/overvågning af respirator, samt ledsagelse ud af huset.

Du vil blive oplært i hjemmet. Gerne erfaring inden for området med respiration men det er ikke et krav.

Jobbet
Stillingen er på gennemsnitligt 36 timer ugentligt. Arbejdet er tilrettelagt som 12 timers vagter, henholdsvis dagvagt 7-19 og nattevagt 19-7, du skal være opmærksom på at nattevagten er en vågen vagt, grundet jeg har respirator.

Ønsker du blot at være vikar er du også meget velkommen til at søge en vikarstilling. 

Det er med tiltrædelse snarest muligt.

 

Hvem er du?

  • Du skal være fleksibel i forhold til arbejdstid, idet du ansættes til både dag og nattevagt
  • Du skal være ærlig, pålidelig, stabil
  • Du skal have en god situationsfornemmelse og udvise respekt for familiens behov for privatliv, du skal derfor også være i stand til at beskæftige dig selv i perioder uden opgaver.
  • Du skal have kørekort og gerne bil.

Løn er udmålt af Mariagerfjord kommune. 

Du vil blive ansat i en BPA ordning, hvor jeg er daglig arbejdsleder og Olivia Danmark er arbejdsgiver.

Ansøgning og spørgsmål

Har du lyst til at søge den ledige stilling skal du sende en ansøgning og et CV. Har du spørgsmål må du gerne kontakte os. Bemærk venligst, at vi ansætter uafhængigt af ansøgningsfrist, når den rette kandidat er fundet.

Har du ikke hørt fra os inden den 1. marts 2018 skal du betragte jobbet som værende besat til anden side. 

 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her