Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Handicaphjælper søges - Regnstrup

(Arbejdspladsen ligger i 4420 Regstrup, ved Holbæk)

Jeg søger en fuldtids hjælper til at tage 24 timers vagter.

Jeg er en 36 årig mand, der er tetraplegiker (lam fra brystet og ned). Jeg bor med min kæreste i hus med have, i en lille by 10 km fra Holbæk. Jeg har arbejdet som tømrer og montør for en smedevirksomhed, men er ikke længere i lønarbejde.

Som udgangspunkt bliver stillingen gennemsnitligt på 33,6 timer ugentligt, fordelt som 7 døgnvagter over 5 uger.  Vagterne starter og slutter, kl.8 morgen. Der kan evt. være udsving i vagttidsrummet, så det er vigtigt, at du kan være fleksibel. Jeg forventer, at du vil forsøge at træde til i forbindelse med ferie og sygdom, hos de øvrige hjælpere. Jeg bliver din daglige arbejdsleder og LOBPA (Landsorganisationen Borgerstyret Personlig Assistance) bliver din arbejdsgiver.

Arbejdet består primært i at hjælpe mig med personlig pleje, herunder tømning og skift af kateterpose, og tarmtømning, køre mig i min bil, assistere ved videre genoptræning både hjemme og i træningscenter, ledsage mig ved aktiviteter udenfor hjemmet, forflytninger (jeg har loftlift hjemme), hjælpe med indkøb, lave mad og ordne diverse huslige gøremål såsom rengøring og vedligehold.

Jeg påtænker at tage noget videre uddannelse, hvor jeg får brug for din hjælp f.eks. med at tage notater, betjene computer m.m.

En del af arbejdet vil foregå udendørs, bl.a. med at assistere mig ved gåture i naturen eller havearbejde. Det er en fordel hvis du har fingerfærdighed og ikke bange for at skulle lave praktiske ting såsom malerarbejde, græsslåning og små reparationer på huset.

Jeg har brug for, at du har en god situationsfornemmelse, bl.a. for hvornår du skal træde til og hvornår du skal trække dig tilbage. Samt at du har humor og godt humør, er ansvarlig, omhyggelig og kan arbejde selvstændigt. Det er desuden vigtigt, at du kan bevare overblikket i pressede situationer, og at du er hurtig til at lære rutineprægede opgaver.

Jeg søger en hjælper, som kan indgå i en gensidig respektfuld god kollegial relation. At modtage hjælp hele døgnet er meget indgribende i ens liv. Men det er din hjælp og vores samarbejde, der er afgørende for, at jeg kan få en god og ligeværdig hverdag. Hvor det kan lade sig gøre, ønsker jeg at leve mit liv, så meget som muligt, som før jeg fik hjælperordning. Det betyder bl.a. at du skal kunne underholde dig selv på hjælperværelset. 

Du skal kunne tåle kat, have et B-kørekort og kunne køre bil på sikker vis samt kunne fremvise straffe- og børneattest.  

Ansøgning til stillingen, sendes til dennisborod@gmail.com

Vedlæg dit telefonnummer i ansøgningen, så jeg kan ringe, hvis jeg har spørgsmål.

Jeg regner med at holde ansættelsessamtaler løbende. Hvis du ikke hører fra mig, er jobbet besat til anden side. Ansøgningsfrist 25.februar.

Du vil blive ansat under LOBPA, og du vil dermed være omfattet af overenskomsten for handicaphjælpere indgået mellem DE & 3F/FOA. Overenskomsten kan ses på http://www.lobpa.dk


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her