Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Handicaphjælper søges til fuldtid - Skodsborg

Jeg har brug for en handicaphjælper til 4-6 døgnvagter pr. måned. Tiltrædelse er hurtigst. Stillingen er tidsbegænset til 1 juli 2021 med mulighed for forlængelse.

Du skal være en stabil arbejdskraft og må, ligesom mine øvrige hjælpere, kunne lide at arbejde intenst og komprimeret, men således også opnå længere perioder af frihed. Du skal være meget fleksibel, og være klar til at træde til i løbet af ultrakort varsel. Det er virkelig afgørende at du kan opfylde disse krav.

Mine faste hjælpere følger en vagtplan som udgangspunkt en fastlagt turnus. Du kommer som oftest til at arbejde 1 døgn ad gangen, både på hverdage og i weekender, jul, påske og pinse. Af og til arbejder du også flere døgn i træk. Udover at dine faste vagter, vil du også få tilbudt eventuelle akutte eller ledige vagter i tilfælde af sygdom. Min vagtplan kører for det meste et halvt år ad gangen.

Du kommer til at indgå i et super team på 11 hjælpere, hvor fleksibilitet og hensyn er nøgleord, da alle er aktive, og til tider har brug for at bytte vagter. Derudover skal du være indstillet på at være oppe indtil flere gange på en nat.

Arbejdet består af alt fra personlig pleje, rengøring, sekretærarbejde og ved festlige lejligheder, hjælp til blanding af gin tonics og Irish coffee. Jeg selv er en meget aktiv og udadvendt 50-årig kvinde, der bor i lejet lejlighed sammen med min mand, nær skov og vand. Min dag er ofte hektisk, fyldt med en bred vifte af aktiviteter bestående af både sjov og alvor. Kort sagt - følg mig i mit liv!

Da jeg bevæger mig rundt i hele landet, er det nødvendigt, at du har kørekort og køreerfaring. Desuden vil det være en fordel, hvis du kan taste rimelig hurtigt på et tastatur. Ryger du ikke, er det fedt! Hvis du gør, sker det udenfor på terrassen - sammen med min mand. Ansøgere mellem 20-45 år foretrækkes.

LOBPA varetager arbejdsgiverbeføjelserne for denne ordning. Det er alene LOBPA, der er bemyndiget til at ansætte og opsige handicaphjælpere. Du ansættes derfor gennem LOBPA, der er omfattet af overenskomst for handicaphjælpere, se mere på www.lobpa.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.