Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Har du høje ambitioner og stærke egenskaber som sygeplejefaglig leder? - så har vi jobbet til dig her!

I Kolding vil vi være med til at sætte dagsordenen for udvikling af den fremtidige kommunale sygepleje. Det handler om selvværd og sammenhæng i alt, hvad du siger og gør. 
 
Selvværd og Sammenhæng i alt, hvad vi siger og gør, betyder, at vi i Kolding møder borgeren og de pårørende, som de mennesker de er. Vi starter med at stille spørgsmål frem for at give svar. Det kræver, at vi som sundhedsprofessionelle sætter fagligheden i spil på en anden måde. Vi tror på, at Selvværd og Sammenhæng vil være med til at skabe fremtidens løsninger sammen med borgerne i det danske sundhedsvæsen. Derfor søger vi en ambitiøs sygeplejefaglig leder, der vil være med til at få visionen omsat til virkelighed.   
 
Særlige kendetegn for sygeplejen i Kolding Kommune   
 
Kolding kommune har igennem de senere år – som led i en generel styrkelse af det borgernære sundhedsvæsen og forebyggelse af (gen)indlæggelser – arbejdet målrettet med: 
  • Sygeplejefaglig kvalitet, og er en af få kommuner der er akkrediteret efter Den Danske Kvalitetsmodel. 
  • Sygeplejeklinikker, og har aktuelt åbnet den 11. klinik i kommunen. 
  • Akutfunktion med etablering af et fagligt stærkt akutteam 
  • En lang række specialfunktioner, der arbejder efter strategiske udviklingsmål, som også har regional bevågenhed. 
 
Med afsæt i visionen Selvværd og Sammenhæng, vil vi i det sygeplejefaglige lederteam i gang med en gameplan for strategisk udvikling af sygeplejen. Vi vil sikre, at vores dygtige og dedikerede medarbejdere er klædt på til at kunne løse fremtidens kommunale sygepleje, samt sætte Kolding på landkortet i forhold til fastholdelse og rekruttering fremover.     
 
 
Kvalifikationer og opgaver  
Sygeplejen er opdelt i to sygeplejegrupper med hver sin sygeplejefaglige leder. Du bliver sygeplejefaglig leder for S2, som har ca. 60 sygeplejersker og 3 social- og sundhedsassistenter, en assisterende leder og en koordinator ansat. De kører ud fra 2 matrikler og dækker den sydlige del af Kolding kommune. Til S2 hører også fire sygeplejeklinikker og en række specialfunktioner. 
Dine primære opgaver vil være at sikre en effektiv daglig ledelse af medarbejderne i S2, der sikrer, at vi leverer meningsfyldte forløb af høj kvalitet til borgerne. Samtidig ønsker vi, at du skal være med til at videreudvikle området i tråd med vores vision om Selvværd og Sammenhæng. 
 
Du er en synlig og nærværende leder, der er med til at omsætte og praktisere vores vision og leveregler og sikre trivslen hos medarbejderne.  
 
Du går foran med energi og entusiasme. Du er vedholdende og sikrer, at aftaler, initiativer mv. bliver kommunikeret og gennemført. 
 
Du er positiv, nysgerrig og idérig og vil være med til at udfordre det, der ikke giver mening for borgerne.  
 
Du er en erfaren leder fra en lignende stilling, hvor du har erfaring med sygeplejefaglig ledelse af forskellige faggrupper og på tværs af organisationer og sektorer.  
 
Du har stærke samarbejdsevner, selvindsigt og vil elske at indgå i et dynamisk lederteam, hvor vi har fokus på at lære af hinanden og således fortsat udvikle os i lederrollen.   
 
Hvem er vi? 
Du bliver ansat på Senior og Sundhedsområdet som er en del af Senior- og Socialforvaltningen, hvor vi arbejder med en klar vision: Selvværd og Sammenhæng i alt hvad du siger og gør.  
Det er en vision, som vi kan opfylde ved altid at have en adfærd, der afspejler forvaltningens leveregler, som er:  
  • Tal et sprog alle mennesker forstår 
  • Alt indenfor din radar er dit ansvar 
  • Det er borgerens plan/aftale 
  • Sæt fællesskabet i spil 
  • Gå borgeren i møde 
Du kan læse mere om visionen og Senior- og Socialforvaltningen her:  
 
Du bliver en del af et nyetableret lederteam bestående af de sygeplejefaglige ledere og assisterende ledere fra S1 og S2 samt leder for Midlertidig ophold Vesterløkke. Du vil referere til Leder af Sygeplejen i Kolding. 
 
Vi er på udkig efter en kollega der tænker; yes – det er lige mig! Du er velkommen til at kontakte konstitueret leder af Sygeplejen Lene Borgen Esmann lenee@kolding.dk, tlf. 29 74 47 86 for at høre mere om stillingen og hvem vi er. 
 
Vi glæder os til at høre fra dig! 
 
Ansættelsestidspunkt: den 1. juni 2018. 
 
Løn: Lønnen vil blive fastsat efter principperne for ny løn i henhold til stillingens funktioner og ansøgerens kvalifikationer 
 
Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Ansøg". 
 
Ansøgningsfrist: den 22. april 2018 
 
Ansættelsessamtaler afholdes den 24. april 2018. Du må her forvente at få en case og muligvis en personprofilanalyse. 
 
Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det. 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her