Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Har du lyst til at arbejde med børn og unge i alderen 6 - 18 år?

- Så er dette barselsvikariat som PPR-psykolog i Furesø Kommune måske noget for dig!
 
En af vores dygtige kollegaer går på barsel, og vi søger derfor en barselsvikar til stilling på 30-37 timer med opgaver primært inden for almenområdet. Stillingen ønskes besat pr. 1. april 2021 eller snarest muligt.

PPR 6 – 18 år er en del af et større Forebyggelsesområde organiseret i vores Center for Dagtilbud, Skole og Forebyggelse (CDSF). Du får mulighed for at blive en del af en afdeling med et dynamisk arbejdsfællesskab bestående af 12 psykologer, 3 tale- og hørekonsulenter, en fysioterapeut og 12 pædagogiske vejledere. Forebyggelsesområdet består desuden af en PPR 0 – 6 år, sundhedsplejen og tandplejen.
 
Psykologerne varetager i samarbejde med andre faggrupper en bred vifte af opgaver på skoleområdet. Vi yder praksisnær rådgivning, vejledning og supervision til ledelser, lærere, pædagoger, forældre samt til børn og unge. Endvidere laver vi bredere psykologiske undersøgelser og pædagogiske psykologiske vurderinger. Psykologerne varetager også kortere forløb med afdækkende og støttende samtaler, underviser andre faggrupper og varetager andre opgaver inden for det pædagogisk psykologiske felt.

Vores forventninger til dig er;
  • at du har en relevant uddannelse – cand.psych. eller cand.pæd.psych.
  • at du er autoriseret eller på anden vis har erfaringer med børn og unge med særlige behov
  • at du kan skabe en tillidsfuld og professionel relation til elever, forældre og øvrige samarbejdspartnere
  • at du kan give en praksisnær rådgivning – målrettet behovene i barnets konkrete læringsmiljø
  • at du indgår som del af et team, hvor hjælpsomhed og sparring er en selvfølge
  • at du trives med en alsidig opgaveportefølje, som kalder på en bred psykologfaglig viden
  • at du er i stand til at prioritere dine opgaver i dialog med ledelse og samarbejdspartnere
 
Det er en politisk vision i Furesø Kommune, at så mange børn som muligt skal have tilbud i vores almene skoletilbud eller i specialtilbud integreret som en del af almenskolemiljøet. Samarbejdet omkring de fælles børn skal styrkes tæt på praksis og ud fra et helhedsorienteret syn på barnet eller den unge.

Vi tilbyder dig:
  • En afdeling, hvor du ofte løser opgaver ude på skolerne og i tilhørende fritidstilbud, men også har mulighed for at arbejde og være en del af et mono- og tværfagligt kollegial fællesskab på rådhuset. Et sted hvor også vores tætte samarbejdspartnere i familieafdelingen sidder dør om dør med os
  • Et skolevæsen, hvor inddragelse af forældre, børn og unge anses for en vigtig forudsætning for, at alle børn kommer i bedst mulig trivsel, udvikling og læring
  • En afdeling, hvor der, som del af funktionen vil være opgaver med at understøtte samarbejdet mellem forældre, skole og øvrige tværfaglige indsatser
  • En afdeling, hvor opgaverne aftales og prioriteres med skolens ledelse
  • En afdeling, hvor du er under personale- og faglig ledelse af psykologuddannet PPR-leder
  • En udviklingsorienteret afdeling, hvor udvikling af de tvær- og monofaglige kompetencer er et vedvarende fokusområde
  • Et godt kollegialt fællesskab
  • Supervision i faggruppen og mulighed for sparring med psykologfaglig koordinator
  • Arbejdstid, der primært ligger i skolernes arbejdsuger og dermed også mulighed for ferie/arbejdsfrie dage i skoleferierne.
  
Ansøgningsfrist: Onsdag den 24. februar 2021
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 9 eller 10

Det praktiske:
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder for PPR 6 – 18 år, Annette Als på mail: ana@furesoe.dk eller tlf. 7235 4876
 
Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og ud fra principperne i ny løn.

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen. Ved tilbud om ansættelse indhentes også børne- og straffeattest.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.