Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Har du lyst til at arbejde med business cases og indtægtsprognoser i en styrelse i vækst?

Vi søger en kollega, som kan skabe overblik over Statens It’s indtægter og lave prognoser for Statens It og vores kunder, samt lave business cases ved nye kunders overgang til Statens It.

Om os
Statens It er statens interne it-driftsafdeling, og vi er organisatorisk placeret i Finansministeriet. Vi driver pt. it-drift for 16 ministerområder og deres ca. 26.000 brugere. I modsætning til mange andre styrelser, har vi ikke en fast bevilling på finansloven. Vi får i stedet vores indtægter ved at afregne vores kunder, for deres faktiske forbrug af Statens It’s services. Dit arbejde vil primært handler om at prognosticere indtægterne og formidle overblikket til vores direktion.

I den aktuelle stilling skal du udarbejde og udvikle indtægtsprognosen, samt udarbejde business cases for nye kunder. Derudover får du en koordinerende funktion i forhold til Finansministeriets Koncernøkonomi, som varetager Statens It’s udgifter.

Du vil arbejde tæt sammen med to kolleger om opgaverne, og du får mulighed for oplæring og sparring. Derudover vil du i dagligdagen være i kontakt med ledere og medarbejdere i alle områder i Statens It samt direktionen, som er aftagere af indtægtsprognosen.

Du vil blive en del af Team Forretningsunderstøttelse, der ud over indtægtsprognose og business cases, også arbejder med fakturering af kunder, prisberegninger, rapportering på KPI’er og nøgletal, controlling og kommunikation. I Team Forretningsunderstøttelse arbejder vi tæt sammen og har en høj grad af sammenhængskraft, faglig sparring og godt humør. Vi stræber efter at højne datakvaliteten og at udvikle området, så vores service til kunderne og huset bliver endnu bedre. Analyser og formidling af data er vigtige elementer i vores planlægnings- og driftsopgaver, og vi oplever en stigende efterspørgsel efter data fra både kunder og ledelse.


Om stillingen
Dine opgaver vil bl.a. være:

  • at udvikle og drive Statens It’s indtægtsprognose sammen med en kollega og præsentere denne for direktionen
  • udarbejde budget samt budgetopfølgning på indtægtsområdet
  • udarbejde business cases ved nye kunders overgang til Statens It
  • koordinere med Koncernøkonomi som varetager Statens It´s udgiftsøkonomi
  • diverse ad hoc-analyser.
Stillingerne har et klart udviklingsmæssigt præg og vil byde på faglige og personlige udfordringer i en it-virksomhed i vækst.


Om dig

  • Du kan fx have en samfundsvidenskabelig eller en erhvervsøkonomisk kandidatuddannelse. Du kan være nyuddannet eller have erfaring fra en controllerfunktion eller lign.
  • Du har en god økonomiforståelse.
  • Du har en god dataforståelse og kan skabe overblik over store data- og informationsmængder, og er avanceret bruger af Excel.
  • Du sætter en ære i at levere kvalitet og er grundig i dit arbejde med data.
  • Du har gode kommunikationsmæssige evner (dansk) - mundtligt som skriftligt.
  • Du er samarbejdsorienteret og kan skabe relationer på tværs af forskellige faggrupper.

Ansættelsesforhold
Du ansættes efter relevant overenskomst. Der er mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan opnå og opretholde en sikkerhedsgodkendelse via PET under din ansættelse i Statens It.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Moderniseringsstyrelsen, Digitaliseringsstyrelsen, Statens It og Statens Administration


Mere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Lene Stampe på tlf. 2066 7834.


Ansøgning
Hvis stillingen har din interesse, så tryk på ”Søg her” og send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag. Vi skal modtage din ansøgning senest mandag den 17. februar 2020.

Vi holder forventer at holde 1. runde samtaler den 20. og 21. februar og 2. runde samtaler den 24. februar.

Statens It opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.