Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Har du lyst til at tjene ekstra - primært i weekenden?

NOVASOL – dansommer Bornholm søger personale til rengøringsopgaver

 

Hvad skal jeg lave?

For at vi kan yde den bedst mulige service til både feriehusejere og feriehusgæster, har vi brug for selvstændige, ordensbevidste og servicemindede medarbejdere til at rengøre vores mange feriehuse.

Kan jeg det?

Selvfølgelig kan du det! Vi sørger nemlig for grundig oplæring i form af kursus inden opstart.

Skal jeg have kørekort og bil?

Det må du gerne, men det er ikke et krav. Vi vil gå langt for at koordinere samkørsel.

Hvad med arbejdstiden?

Arbejdsopgaverne ligger primært i weekenderne fra maj til oktober i tidsrummet kl. 9-16.

Hvad hvis jeg ikke ønsker at arbejde hver weekend?

Arbejdstiderne aftaler vi sammen, og vi hører meget gerne fra dig, selvom du kun ønsker arbejdet for en periode eller måske kun ønsker at arbejde én af dagene i weekenden.

Hvad med lønnen?

Vi tilbyder attraktiv løn og feriepenge. Derudover gives andre medarbejderfordele i form af gode rabatter på leje af feriehuse via NOVASOL-dansommer i hele Europa.

Attraktiv løn, hvad betyder det?

Du modtager honorar ud fra feriehusets størrelse.

Et feriehus på 115 m2 aflønnes eksempelvis med 511 kr., et feriehus på 73 m2 aflønnes med 425 kr. og et feriehus på 54 m2 med 348 kr.

Dertil lægges naturligvis 12,5% feriepenge, og ved spa- og pool-huse vil honoraret i nogle tilfælde være lidt højere.

Det er muligt at rengøre op til 4 huse på en dag. Ved ovenstående husstørrelser vil du kunne opnå et honorar på 1284 kr. ved rengøring af alle 3 huse.

Det lyder interessant, hvad gør jeg nu?

Du ringer til Sofie på tlf. 3914 3035 eller skriver en mail til: bornholm@novasol.dk

Så finder vi sammen ud af, hvilke muligheder der kunne være – ud fra dine ønsker og vores.

 

Vi glæder os til at høre fra dig – hellere i dag end i morgen!

 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her