Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Har du lyst til at være en del af en ny og spændende udvikling i psykiatrisk ambulatorie F-ACT Helsingør?

Så søg stillingen som vores nye kollega!

Som sygeplejerske i F-ACT-teamet varetager du kontaktpersonfunktionen for din egen gruppe patienter. Dit team består af 3 andre sygeplejersker, en psykolog og en læge samt på sigt en ergoterapeut og recovery mentor. Vi, som team, tilrettelægger sammen behandlingsindsatsen for patienterne og vi sætter en ære i åbenhed, vidensdeling, faglig sparring og gensidig støtte og respekt.

Vi arbejder recovery-orienteret, målrettet med patienternes ønsker, drømme og håb for fremtiden. Desuden arbejder vi ud fra regionens målsætninger om inkluderende og respektfulde patientforløb, hvori vi værdsætter feedback fra patienter, deres pårørende og vores samarbejdspartnere.

Det er derfor vigtigt at du arbejder brugerinddragende og tværfagligt orienteret samt har evnen og viljen til at skabe og bevare den gode relation.

Du vil også få rig mulighed for at præge vores nyopstartede F-ACT-ambulatorie, men du skal være nysgerrig på at udvikle strukturen og aktivt bidrage til at vi lykkes endnu bedre. Du er fleksibel og vedholdende i behandlingen, og du har fokus på smarte og effektive arbejdsgange for at skabe mest mulige værdi for patienten.

Vi tilbyder

  • Et afsnit med stor fokus på trivsel og godt arbejdsmiljø, der er sikkert og sundt
  • Grundig introduktion, med 2 mentorer fra eget team
  • Kolleger med høj faglighed, høj arbejdsmoral, professionalisme og ikke mindst humor.
  • Systematisk kompetenceudvikling
  • 2 årlige udviklingsdage for hele ambulatoriet og løbende teambuildings møder i eget team
  • Mulighed for at stille skarpt på din egen karrierevej
  • Supervision x 2 pr. md
Vi forventer, at du

  • Har autorisation som sygeplejerske
  • Har bred psykiatrisk erfaring
  • Har en kognitiv uddannelse
  • Kan arbejde selvstændigt
  • Mestrer IT og har et højt niveau i din skriftlige dokumentation
  • Kører i egen bil
Vi glæder os meget til at læse din ansøgning.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer og til besættelse pr. 1. marts 2021 eller efter aftale.

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Ansøgningsprocedure
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Janny Sørensen på janny.soerensen@regionh.dk telefon 20 81 22 27.

Ansøgningsfrist er den 15. januar 2021.
Ansøgning, CV, uddannelsesbevis og relevante dokumenter sendes online via linket på siden.

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 3.

Om centret
Psykiatrisk Center Nordsjælland er beliggende på 3 adresser i henholdsvis Hillerød, Frederikssund og Helsingør med snart 20 afsnit og specialiserede ambulante enheder.

Yderligere oplysninger om Psykiatrisk Center Nordsjælland findes på www.psykiatri-regionh.dk

Læs og hør mere Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.