Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Har du mod på at stå i spidsen for en succes?

Psykiatrisk Center Amager søger nemlig en ambitiøs leder til vores dygtige Botilbudsteam, som de seneste tre år har leveret store resultater og høj kvalitet til gavn for vores patienter, som bor på socialpsykiatrisk botilbud i optageområdet.

De seneste tre år har vores Botilbudsteam oparbejdet en god organisering, et tæt samarbejde med vores kommunale samarbejdspartnere i socialpsykiatrien og ikke mindst et behandlingstilbud af høj kvalitet, som både har resulteret i mere stabile behandlingsforløb, bedre medicinering og færre (gen)indlæggelser blandt målgruppen. Det er vi superstolte af på Psykiatrisk Center Amager!

Indsatsen går fra at være et udviklingsprojekt til at være et permanent udgående ambulant team pr. 1. januar 2021. Samtidig har den nuværende leder søgt nye udfordringer ca. 100 m. længere nede ad gangen på Digevej. Derfor søger vi en ambitiøs leder, som sammen med et dygtigt team kan bringe Botilbudsteamet videre til næste niveau.

Lidt mere om dit nye team Botilbudsteamet har eksisteret i knapt 3,5 år og blev etableret af satspuljemidler. Resultaterne er så gode, at man har valgt at permanentgøre indsatsen i det nye år. Teamet betjener de socialpsyki­atriske botilbud, der er i centerets optageområde, og som ligger spredt på Vesterbro, Amager og Tårnby. Teamet består af følgende leder- og medarbejdergruppe:

  • 1 afdelingssygeplejerske
  • 2 overlæger (hvoraf den ene er afsnitsledende overlæge)
  • 1 afdelingslæge
  • 5 sygeplejersker
  • 1 recoverymentor (deltid)
En opgave med både drift og udvikling Som leder står du i spidsen for, at teamet fastholder dets faglige indsats og metoder, arbejdstilrettelæggelse og organisering. Dertil skal teamet være med til at sikre et kontinuerligt godt samarbejde med botilbuddene og med de andre enhederne/afsnit på PC Amager, som der er et tæt og konstruktivt samarbejde med.

Der er udviklet og etableret en meget velfungerende samarbejdsstruktur mellem teamet og botilbuddene. Ud over at varetage den psykiatrifaglige behandling af patienterne, så leverer teamet også sparring, vejledning og kompetenceudvikling til de medarbejdere, der er ansat på de socialpsykiatriske botilbud.

Den spændende drifts- og fortsatte udviklingsopgave, der ligger som leder af teamet, løser du i samarbejde med teamets afsnitsledende overlæge.

Som leder af det ambulante botilbudsteam får du ansvaret for en stabil drift og at sikre høj faglig kvalitet, sammenhængende forløb mellem behandlings- og socialpsykiatri samt misbrugsområdet, somatik og praksissektor, personaleledelse og effektiv ressource anvendelse.

Du dokumenterer resultaterne Der har været (og vil fortsat være) stor bevågenhed på teamets resultater fra både Region Hovedstadens Psykiatri og Københavns Kommune, da der er stort behov for at forbedre indsatsen overfor patienter på botilbud. Der vil være behov for at udvikle værktøjer til at dokumentere teamets metoder og resultater samt formidle disse.

Vi søger en leder, som:
  • Har lyst til at fastholde Botilbudsteamets stærke resultater og bringe teamets indsats til næste niveau
  • Brænder for ledelse, kan tænke ud af boksen, når dette kræves, og har evnerne og lysten til at arbejde i et komplekst tværsektorielt felt
  • Har udtalte samarbejdsevner, er handlekraftig, struktureret og vægter dialog og involvering højt
  • Både har lyst til at have egne patientforløb i et mindre omfang samt stå i spidsen for at undervise personalet på botilbuddene og tilbyde løbende faglig sparring
  • Lægger vægt på, at behandlingen tager afsæt i patienternes ønsker og behov og samarbejdet med patientens pårørende, netværk og kommunale aktører
  • Har fokus på både kerneopgaven, effektiv anvendelse af ressourcer og medarbejdernes trivsel
  • Har bred erfaring inden for det psykiatriske speciale
  • Har interesse for at arbejde med en forbedringskultur
Ansættelsesvilkår: Løn og ansættelse efter gældende overenskomst. Der indhentes, efter aftale med ansøger, altid referencer forud for endelig beslutning om ansættelse.

Stillingen ønskes besat pr. 1. marts 2021 eller efter aftale.

Ansøgningsprocedure: Ansøgningen skal indeholde CV, autorisation/eksamensbevis samt oplysninger om tidligere ansættelser. Ansøgningen skal sendes via linket herunder.
Der indhentes altid, efter aftale med ansøger, referencer forud for endelig ansættelse. Du bedes derfor til samtalen medbringe oplysninger om to referencer med angivelse af navn, stilling og telefonnummer.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte udviklingschef Nanette Forner på mobil 30 18 31 00.

Ansøgningsfrist er søndag d. 17. januar 2021

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 3

Om Psykiatrisk Center Amager Psykiatrisk Center Amager har et optageområde, der på nær Christianshavn dækker hele Amager og Vesterbro inkl. Sydhavnen. Befolkningstallet udgør omkring 270.000 borgere, og der forventes en yderligere befolkningstilvækst.

Centeret har 9 døgnafsnit med i alt 129 sengepladser fordelt på fem intensive og fire åbne, subspecialiserede sengeafsnit. Alle sengeafsnit har adresse på Digevej. Den ambulante behandling varetages på tre matrikler på hhv. Gammel Kongevej, Hans Bogbinders Allé og Digevej. Den ambulante behandling er organiseret i en række ambulante afsnit, herunder to FACT-ambulatorier, et OPUS-ambulatorium, Ældrepsykiatrisk Ambulatorium, Psykoterapeutisk Ambulatorium, Gadeplansteam, Botilbudsteam og det regionale Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse.

Psykiatrisk Center Amager er et universitetshospital med dertilhørende uddannelses- og undervisningsaktiviteter samt en forskningsenhed.

Du kan læse mere om Psykiatrisk Center Amager her


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.