Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Har du overvejet at bliver operationssygeplejerske? Så er muligheden der nu. Du kan vælge mellem det urinvejskirurgiske (primært hverdags- og dagarbejde) og det gynækologiske speciale!

Hvis det lyder som noget for dig, så kig nærmere her!

Vi har et par ledige stillinger på grund af barsler til besættelse pr. 01.05.2021, eller efter aftale. Det er i Afdeling for Bedøvelse, Operation og Intensiv Afsnit på Herlev Hospital. Vi er et stort afsnit, som dækker urinvejskirurgi, gynækologi, abdominalkirurgi, ortopædi og dagkirurgi. Vi søger et par sygeplejersker både til det urinvejskirurgiske og til det gynækologiske speciale, men der er også mulighed for at udvikle kompetencer indenfor flere specialer, hvis det har interesse.

Du må gerne have erfaring som sygeplejerske, og har du operationserfaring, er det fantastisk, men det er ikke et krav. Du skal bare have interesse herfor samt modet og lysten til at lære noget nyt.

Centraloperationsafsnittet er et spændende afsnit, der spænder bredt både med hensyn til patienter og indgrebstyper. Vi er førende inden for robotkirurgi, og udfører op til 6 robotassisterede indgreb om dagen i de forskellige specialer.

I det urinvejskirurgiske speciale ligger arbejdstiderne på nuværende tidspunkt mellem kl. 7:30-18.00 i hverdagene efterfulgt af rådighedsvagt fra hjemmet til kl.19.30. Vi kører desuden et akutleje i dag tiden om lørdagen samt enkelte helligdage.

I gynækologien har vi bemanding hele døgnet med aftenvagter efterfulgt af tilkald fra vagtværelse. Gynækologien har vagtsamarbejde med det gastroenterologiske speciale, og vi har fornyeligt oprustet i vagterne, så man er 5 mand i alt på arbejde i aften og nattetimerne.

Herlev Hospital er et af landet største akuthospitaler med stort indtag af patienter. Vi står overfor en spændende periode, hvor en del af operationsgangen skal flytte ud i nyt byggeri til juni, hvorefter den eksisterende operationsgang skal igennem en fornyelse.

Med udgangspunkt i strategien Patientens situation styrer forløbet, kan du blive en vigtig del af en afdeling, hvor der er fokus på Herlev og Gentofte Hospitals målsætning om, alle patienter bliver Godt behandlet.

Operationsgangen er en spændende og travl arbejdsplads med patientforløb af varierende kompleksitet. Alligevel tænker dine kommende kolleger høj faglighed, professionel operationssygepleje, kontinuitet og udvikling ind i det daglige arbejde.

Vi tilbyder bl.a.:

  • Grundig og tryg oplæring igennem mentorordning og gennemarbejdet oplæringsprogram
  • Gode kolleger der udviser høj faglighed og engagement
  • Et spændende, selvstændigt job med mange udfordringer
  • Mulighed for faglig udvikling
  • Et team af kollegaer, der supplerer hinanden godt
  • Arbejde med kompetencekort for operationssygeplejersker og journalclubs.
  • En afdeling, der gerne vil dig!
Vores forventning til dig:

  • Du har interesse for operationssygeplejen
  • Du har gode samarbejdsevner, og kan arbejde både tværfagligt og selvstændigt
  • Du besidder rummelighed, engagement, og har lyst til at indgå i vores fantastiske personalegruppe.
  • Du er ikke bange for teknisk udstyr
Praktiske oplysninger:

Har ovenstående vakt din interesse, er du velkommen til at kontakte Afdelingssygeplejerske Svava Egholm tlf.: 3868 2744, hvorfra du også kan rekvirere stillingsbeskrivelse.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Ansættelse pr. 1.5.2020 eller efter aftale

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion, handicap eller etniske tilhørsforhold til at søge stillingen.

Herlev Hospital er pr. 1.8.2010 røgfrit, og personalet må ikke ryge i arbejdstiden på hospitalets matrikel.

  • Ansøgningsfrist onsdag d. 14.04.21 kl. 12.00
  • Ansøgningsprocedure: Ansættelsessamtaler afholdes løbende
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV, som du sender online via linket herunder.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.