Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Har du særlig erfaring i arbejdet med børn med særlige behov ? Støtte til dreng, Høje Taastrup

Vil du være med til at gøre en forskel for en 12-årig dreng og hans familie, og har du særlig erfaring i arbejdet med børn og unge med mental retardering, så er det måske dig, vi søger. 

Opgaven: Du er støtte for drengen, som bor med sin familie i Høje-Taastrup. Drengen har en mental retardering af sværere grad og er også retarderet psykomotorisk. Han har intet sprog, men kan udtale enkelte ord. Drengen er lydsensitiv, og han har et stort behov for forberedelse, genkendelighed og struktur. Han kan blive udadreagerende, hvis han oplever brud på førnævnte. Drengen bryder sig ikke om, når andre mennesker kommer tæt på ham. Der har været benyttet piktogrammer med ham, og det har haft en god effekt.

Opgaven er på 5 timer om ugen, 11.00 - 16.00 hver søndag. Opstart hurtigst muligt, for familien har et stort ønske om at få hjælp allerede i sommerferien.

 

Om dig: 

  • Du er uddannet pædagog eller lignende, og du har erfaring med mental retardering 
  • Du er faglig, venlig, stabil og ansvarsfuld
  • Du er tænker, at dette er et job, du har lyst til at have i længere tid

Er du interesseret i jobbet? Du ansøger ved at udfylde ansøgningsformularen på vores hjemmeside. Upload dit CV, samt ansøgning og skriv 603 i feltet "Referencenummer". Skriv i ansøgningen, hvor du har fundet dette stillingsopslag (fx. Jobnet, Ofir, FB). Du finder ansøgningsformularen på vores hjemmeside: www.leute.dk/job.

- Vi holder løbende samtaler, så send din ansøgning med det samme


Hvis du allerede er registreret i vores kartotek, kan du sende os en mail med henvisning til referencenummer 603 til job@leute.dk

Om Leute Leute er en dansk virksomhed med hovedsæde i Roskilde. Vi samarbejder med kommuner over hele landet om at skabe de bedste betingelser for børn og unge med særlige behov. Enten fordi de har et fysisk eller psykisk handicap eller fordi deres livsvilkår er mere udsatte, sårbare eller belastede end de vilkår som gennemsnittet i Danmark vokser op under.

COVID-19

Hos Leute følger vi sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til COVID-19. Det betyder, at vi vurderer fra sag til sag, hvordan indsatsen skal planlægges i forhold til det enkelte barn og den trivsel og udvikling, vi er med til at støtte. På denne opgave er målet at skabe en langvarig relation og derfor kan opstart for eksempel være forsinket på baggrund af de forholdsregler, der angives for indsatsen hos børn med særlige behov, ligesom indsatsen kan være tilrettelagt anderledes og for eksempel foregå udendørs i en periode.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.