Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Havecenterleder med flair for service

Du kommer til at være afdelingsleder i et energisk team på 3-5 personer og skal stå for den daglige ledelse af personalet på stedet. Derudover får du ansvaret for den almene drift på havecenteret, så som varebestilling til virksomhedens daglige virke og kundeservice.

Gartnergården er en dynamisk og alsidig arbejdsplads med rum til kreativitet og frihed under ansvar. En fleksibel arbejdsplads med øje for dine talenter og tillid til dine evner. Som ansat hos Gartnergården er du en del af et team og en virksomhed i rivende udvikling.

Hvad forventer vi af dig
• Du er den fødte leder og kan styre et team, tage hurtige beslutninger og kan jonglere med mange bolde i luften på én gang.
• Du tager ansvar og kan håndtere eventuelle konflikter og få dem vendt til positive udfald.
• Du er mødestabil og fleksibel og ønsker at sætte dit personlige præg på virksomheden.
• Du er imødekommende og serviceminded.
• Du er indstillet på skiftende arbejdstider, d.v.s. både hverdage, søn- og helligdage.

Dine kvalifikationer og talenter
• Du er uddannet og har erfaring indenfor blomsterfaget og her erfaring med ledelse.
• Du har kørekort.
• Du behersker dansk i både skrift og tale.
• Du kan begå dig i de mest almene computerprogrammer og markedsføre virksomheden på de sociale medier.
• Du har en vis teknisk indsigt, især med henblik på vanding.
• Du har en god fysik.

Din daglige arbejdsplads vil være: Gartnergården Nykøbing på Vesterlyngvej 42, 4500 Nykøbing Sjælland, med reference til hovedbutikken på Gartnergården på Odsherredsvej 5, 4572 Nørre Asmindrup.
Afholdelse af sommerferie skal ske efter den 15. august 2018 grundet travlhed i højsæsonen.
Opstart: Den 01. marts 2018.


Kan du sige ja til ovenstående, så skynd dig at sende en motiveret ansøgning, hvor du uddyber, hvorfor netop du er kvalificeret til stillingen.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her