Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Havneassistent til 5 kommunale havne i Kalundborg

Om jobbet
Har du kendskab til eller har en maritim baggrund, og har du stor lyst til at arbejde med daglig drift og vedligeholdes af havne i et miljø, hvor der er stort engagement og fokus på service af havnens brugere?

– så er det det måske dig vi har brug for til at være med til at løfte opgaverne på kommunens 5 kommunale havne Havnsø Havn, Sejerø Havn, Nekselø Havn, Røsnæs Havn og Kalundborg Vesthavn. Alle havnene bliver driftet af kontoret i Havnsø.

Jobbet indebærer daglig drift og vedligeholdelse af havnene i samarbejde med havnefogeden, og de øvrige ansatte.

Servicering af havnens fastliggere og havnens gæster. Herunder opkrævning af havnepenge, håndtering af selvbetjeningsautomater og billetmaskiner.

Renholdelse og pasning af havnens arealer, samt rengøring af havnens faciliteter, baderum, toiletter m.v.

Vedligeholdelse af kajanlæg, broer, bassiner og sejlløb.

Vedligeholdelse af pladser, arealer, bygninger og tekniske installationer samt betjening af havnens bedding.

De fleste opgaver foregår udendørs året rundt, og der vil forekomme opgaver uden for almindelig arbejdstid.

 

Din profil
Vi forventer at du;

  • er særdeles serviceminded, fleksibel og imødekommende, da du er havnens ansigt udadtil.
  • er mødestabil og kan arbejde selvstændigt.
  • deltager og bidrager til den konstante udvikling, der er i vores kommunale havne.
  • har en god fysik, er motiveret med engagement og godt humør.
  • har en evt. håndværksmæssig baggrund (hænderne skruet rigtigt på).
  • har sprog kendskab til engelsk og tysk.
  • har kendskab til IT på brugerniveau.
  • har gyldigt kørekort B.
  • gerne har truckcertifikat, dog ikke et krav.

 

Derfor skal du vælge os
Vi kan tilbyde:

  • et selvstændigt og alsidigt arbejde, hvor du er med til at give vores fastliggere og gæstende sejlere en ekstra god og venlig oplevelse i Kalundborg Kommunes havne.
  • et fuldtidsjob i et åbent og uformelt miljø.
  • et spændende, selvstændigt og ansvarsfuldt job.
  • mulighed for at være med til at forme din egen stilling.

 

Løn og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 37 timer om ugen.

Løn og ansættelsesforhold efter aftale mellem Kalundborg Kommune og den forhandlingsberettigede organisation, i henhold til aftale om ny løn efter kvalifikationer.

Tiltrædelse 1. april 2020 og gerne før.

 

Hvis du vil vide mere
Du kan få yderligere oplysninger hos adm. medarbejder Regitze Engelhardt Madsen eller Havnefoged Michael Høy tlf. 59 26 93 81 ml. kl. 8 og 16. Du kan også kontakte havneassistent Lars Ole Riis tlf. 31 77 00 97 i samme tidsrum.

 

Ansøgning
Ansøgning, CV samt andre relevante bilag fremsendes via linket nederst i stillingsopslaget.

Ansøgningsfristen er torsdag den 20. februar 2020.

Samtaler forventes afholdt i uge 10.

 

Om os
Kalundborg er en kommune i vækst.

Kommunen huser en af Sjællands største industrikoncentrationer uden for København med nogle af Danmarks største energi- og procesvirksomheder. Vi opbygger et banebrydende center for udvikling af avanceret biotek produktion, uddannelse og startups, ligesom den verdenskendte Kalundborg Symbiose ikke bare er et eksempel på fremsynet energieffektiv og bæredygtig produktion, men også et udtryk for en helt særlig måde at tænke cirkulær økonomi på.

Erhvervslivet efterspørger både akademikere og faglært arbejdskraft, ligesom der er behov for velkvalificerede medarbejdere i den offentlige sektor. Her kan du ikke bare finde et godt job - du kan også skabe dig en karriere. Kommunen har knap 49.000 borgere og vi bliver stadigt flere, der vælger at bo tæt på den smukke vestsjællandske natur.

Vi er 3.300 kommunalt ansatte, og vi arbejder alle strategisk med at skabe mere samarbejde med hinanden og eksterne partnere - borgere, virksomheder og andre myndigheder. Det gør vi for at opnå bedre resultater og understøtte, at kommunen når sin vision om at være et godt sted at bo, leve, arbejde og drive virksomhed.

Læs mere om kommunen: www.imaginekalundborg.dk  

I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.