Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Head of eCommerce søges til en af Danmarks førende eCommerce virksomheder

Vil du med på rejsen og drive beauty-området hos Firtal, der er i rivende udvikling? Brænder du for at udvikle konceptet i samarbejde med topmotiverede medarbejdere? Og vil du være en del af en virksomhedskultur, der både rummer Start-up- og Corporate-ånd? Så er du måske vores nye kollega!

Firtal er en del af Matas Group og vores vigtigste opgave er at drive og udvikle vores 14 webshops, der bl.a. består af Helsebixen.dk, Billigvoks.dk og Made4men.dk. Vores segment er helseprodukter og skønhedsprodukter til både mænd og kvinder. I Firtal har vi alle kernekompetencerne in-house, hvilket sikrer os den rette kontrol og gør os i stand til at rykke hurtigt på nye muligheder. Vi beskæftiger samlet over 200 medarbejdere, der sørger for at holde hjulene i gang og skaber vores succes. Vi har sagt velkommen til mange nye kolleger det seneste år – og det fortsætter.

Om stillingen
Som Head of eCommerce, Beauty, hos Firtal, er du frontløber i branchen og bidrager til at rykke vores beauty webshops til nye højder og sikrer, at vi hele tiden er et skridt foran. Vi er i dag, og skal fortsat være, med til at sætte standarden for drift og ledelse indenfor e-Commerce.

Du bliver en del af vores Sales-team og har ledelsesansvaret for vores Beauty Business Unit, som er forretningsenheden, der styrer Billigvoks.dk, Signatura.dk og Made4men.dk (samt .no og .se). Du kommer til at lede dit eget team, som på nuværende tidspunkt består af fem dygtige og engagerede kolleger. Du vil referere direkte til Filip, som er Head of Sales. Derudover vil du komme til at samarbejde med en række kompetente personer, der hjælper på tværs af teams. Vi har de skarpeste inhouse eksperter i SEO, Google Ads, UX-design og BI. Vi er optaget af data, hvilket betyder, at vi prioriterer vores interne ressourcer efter Business Value.

Din kerneopgave bliver at drive og strukturere dagligdagen for dit team og udvikle dit forretningsområde. Du bliver ansvarlig for at holde overblikket og afrapportere omkring udvikling og udfordringer i din Unit. Du skal sikre, at processerne i Firtal følges, samtidig med, at du optimerer og udvikler disse processer undervejs, og derved finder nye veje til vækst. Vækst – både på kort og langt sigt. Du får en stor grad af frihed til at præge opgaverne, processerne og din egen hverdag.

Dine arbejdsområder omfatter bl.a.:

  • Overordnet ansvar for salg, marketing og branding.
  • Sikre væksttiltag, der driver os til næste niveau.
  • Ansvaret for og videreudvikling af marketingmixet og marketing automation (Paid Ads, e-mailmarketing, Affiliate etc.)
  • Ansvaret for varesortiment i din Business Unit.
  • Ansvaret for at nå budgetmål og tilknyttede KPI’er.

Din baggrund
For at lykkes i stillingen, forestiller vi os, at du er helt igennem fantastisk til at eksekvere den strategi, du har udformet, og at du ikke er bange for at være operationel. Derudover lægger vi også vægt på, at:

Du er 100-meter-mester i online marketing. Du ved, hvordan tingene hænger sammen med et kommercielt fokus. Du har teknisk forståelse omkring driften af en webshop – herunder kendskab til HTML og CSS. Du har dokumenteret erfaring med en bred vifte af online marketing discipliner såsom SEO, SEM, SoMe, e-mail marketing og affiliate - og har forståelse for samspillet og synergien imellem disse.

Du har skarpe analytiske færdigheder. Du forstår dig på data, samt hvordan data bruges til at effektivisere og holde din Business Unit ajour og omstillingsparat i et konkurrencepræget marked. Ideelt set har du været med til at løfte et brand/website til næste niveau gennem online-tiltag – og dermed har evnen til at tage beauty området igennem vækstprocessen (potentialet er stort).

Du er en dygtig og energisk leder. Du har erfaring i at lede, udvikle og sammensætte teams, så vi fortsat sikrer de bedste forudsætninger for vores medarbejdere. Som person, leder og kollega falder det dig naturligt at give sparring, lære fra dig samt udfordre dine omgivelser.

Hvad tilbyder Firtal?
Der venter dig et eventyr med spændende opgaver og fantastiske kollegaer, som glæder sig til at tage imod dig. Vi går meget op i at skabe og vedligeholde en kultur, hvor hver enkelte medarbejder trives og udvikler sig. Vi kan arbejde professionelt sammen, samtidig med at vi også deltager i festlige og sjove aktiviteter, som vi arrangerer i fællesskab.

Firtal udgøres af et ungt og ambitiøst team, som opererer fra et dejligt kontor i Lystrup. Vi er én stor familie, og vi håber, at du vil være en del af den. Vores arbejdsmiljø er karakteriseret ved, at vi har det ualmindelig sjovt med hinanden og har en uformel tone, samtidig med at vi sætter en ære i at blive bedre til det vi gør - hver dag! Din udvikling og trivsel vil derfor være i højsædet hos os.

Lysten til at lære er drivkraften i vores organisation, og har du idéer og evnen til at eksekvere dem, får du ansvaret. På den måde sikrer vi, at vi som organisation, ikke står stille i et foranderligt marked.

Vil du være en del af Firtal-familien og vores vækstrejse?
Så send os din ansøgning og CV ved at klikke på "Send ansøgning" senest d. 9. februar 2021. Vi forventer at afholde første samtalerunde d. 15. februar og anden samtalerunde d. 18. februar.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Filip Evaldsen, Head of Sales: fev@firtal.com
Niels Sparre, konsulent ved Mindbiz, der medvirker i rekrutteringen: +45 4071 1400 //ns@mindbiz.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.