Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

HEADHUNTER / PARTNER - LEDER VI EFTER ..er det dig ?


Vil du være en del af et ambitiøst og erfarent headhunterteam?

Har du massiv erhvervserfaring og evt. ledelseserfaring samt et stort og bredt orienteret professionelt netværk? Så er det måske dig vi søger.

Vi er inde i en positiv udvikling ved TARGET Headhunting og derfor søger vi lige nu en kompetent, dygtig og ambitiøs personlighed med solid erhvervserfaring til at styrke vores danske organisation i såvel Aarhus, Odense og København.

VIRKSOMHEDEN

TARGET Headhunting etableret i 2009 er en headhunter-/rekrutteringsvirksomhed med stor erfaring nationalt som internationalt .Vi har base i Danmark (Odense og København) og datterselskaber i Indien og Singapore. Vores kerneydelse er Search og Selection, men vi yder også services omkring assessment, onboarding, outplacement samt rådgivning og coaching af ledelse.

Vores search-arbejde tager altid udgangspunkt i virksomhedens situation, behov og ønsker og ud fra disse finder vi bestyrelsesmedlemmer, topledere, ledere, mellemledere og specialister. Vi har et bredt branchekendskab, som sammen med vores erfaring og viden samt stærke og integrerede netværk garanterer kvalitet i vores søgninger og proces.

Vi løser opgaver for både SMV-virksomheder, store internationale koncerner og tilpasser hver enkelt løsning til den enkelte virksomhed. Vi gør vores ypperste for at yde den rette sparring til virksomheden og være virksomhedens eksterne ressource samt sparringspartner.

KANDIDATEN

Din baggrund og indgang til stillingen kan være flere. Vigtigst er, at du kan arbejde selvstændigt, kan skabe og vedligeholde relationer, og at dine år på arbejdsmarkedet har givet dig en forståelse og indsigt i forbindelsen mellem mennesker og forretning, og at du på den baggrund kan finde det rigtige match mellem kandidat og virksomhed.

STILLINGEN

Som Headhunter hos TARGET Headhunting bliver du en del af et professionelt, erfarent og uformelt team. Opgaverne løses i samarbejde med andre headhuntere, i samarbejde med researcher eller selvstændigt afhængig af dine kompetencer og erfaring med rekruttering. Som headhunter vil du blive trænet og certificeret i vores serviceprogrammer og anvendte testredskaber, og du forventes over tid at opbygge din egen kundeportefølje.



Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her