Hedegårdenes Skole i Roskilde søger en kompetent og nærværende viceskoleleder

Hvis ledelse i teamsamarbejde med autencitet, tillid, ansvarlighed og humor vækker din nysgerrighed, så skal du læse videre nu! 
 
Baggrund, kvalifikationer og kompetencer           
Du er uddannet lærer og har solid erfaring fra skoleverdenen – gerne med specialpædagogisk indsigt og erfaring med inkluderende arbejde. Du er velfunderet på det pædagogiske felt, og du er en dygtig sparringspartner for lærerne i arbejdet med udvikling af elevernes læring og trivsel. Du har muligvis ledelseserfaring, men vigtigst er, at du har lysten til ledelse og den rette personlighed, som du kan og tør sætte i spil overfor et engageret og fagligt velkvalificeret lærer– og skolepædagog kollegium. 
 
Vi forventer, at du er selvstændig tænkende med en stor portion nysgerrighed, og at du er samarbejdende og kan arbejde struktureret og i detaljen. Du er tydelig i din kommunikation, både på skrift og i tale og du er nærværende og tilgængelig som person. Du er empatisk og har en anerkendende og troværdig tilgang til mennesker omkring dig. Sidst men ikke mindst, forventer vi, at du besidder en god portion humor!  
 
Stillingsindhold 
Hedegårdenes Skoles ledelsesteam består af skoleleder, viceskoleleder, pæd. leder og afd. leder for modtageklasserne. Der er udarbejdet en arbejdsfordelingsplan for ledelsesteamet. Denne plan revideres i ledelsesteamet efter ansættelse af viceskoleleder med udgangspunkt i personlige kompetencer.  
 
Forventningen er, at der vil være ca. en fjerdedel administrationsarbejde og tre fjerdedele pædagogisk ledelse og ledelse af medarbejdere tilknyttet stillingen. Den administrative del af arbejdet sker i tæt samarbejde med administrationen, og det pædagogiske arbejde i tæt samarbejde med ledelsesteamet og det samlede pædagogiske personale, herunder PLC teamet. 
 
Skoleprofil 
Hedegårdenes Skole er en velfungerende folkeskole beliggende centralt i Roskilde. Skolen er en tosporet skole og har ca. 400 elever fordelt på klassetrin fra børnehaveklasse til 9. klasse. Herudover har skolen en modtageklasserække samt en SFO.  
 
Skolen er kendetegnet ved, at vi lægger vægt på høj faglighed i undervisningen, og samtidig prioriteres plads til bevægelse og arbejdet med trivsel på alle niveauer. Vi har et veludviklet teamarbejde, hvor der arbejdes i fagteam, afdelingsteam, årgangs- og klasseteam og for dit vedkommende i ledelsesteam. 
 
Skolens arbejdsmiljø har en høj prioritet. Vi arbejder værdibaseret, og lægger vægt på en god kommunikation og information mellem alle medarbejdergrupper, ledelse, børn og forældre. Ledelsen og det pædagogiske personale samarbejder med skolebestyrelsen om i dagligdagen at operationalisere begreberne globalisering, bæredygtighed og medborgerskab, som er skolens grundpiller. 
 
Roskilde Kommunes skolevæsen 
Skolevæsnet i Roskilde er i en spændende udvikling præget af tværgående udviklingstiltag. Der arbejdes med udvikling, hvor både den enkelte skoleledelse og kommunens samlede skoleledelse er centralt omdrejningspunkt for skabelsen af resultater. Det gælder over for børn, medarbejdere, forældre og forvaltning, som det gælder skolens samspil i lokalsamfundene. 
 
Roskilde Kommunes skoler er et fælles skolevæsen, hvor der skal værnes om de enkelte skolers styrker, samtidig med at der skal udvikles respekt for helheden.  
 
http://www.roskilde.dk findes uddybende informationer og viden om Roskilde Kommunes indsats for familier og børn, herunder på skoleområdet. Roskilde Kommunes ledelsesgrundlag og værdier for ledelse: http://roskilde.dk/sites/default/files/Kommunen/Ledelsesgrundlag_print_ver03_okt2017.pdf
 
Ansættelsesprocedure 
Vi skal have modtaget din ansøgning senest 16. maj 2018, kl. 12.00. Tiltrædelse 1. august 2018.  
 
Ansøgning skal sendes via det aktive link til højre på siden. 
 
Første samtalerunde afholdes 23. maj og evt. anden runde afholdes d. 29. maj. Begge dage afholdes samtalerne fra kl. 17.00 og frem. 
 
Der vil efter nærmere aftale blive indhentet referencer.  
 
Løn og ansættelsesvilkår 
Stillingen som viceskoleleder på Hedegårdenes Skole er en fuldtidsstilling. Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst efter forhandling med den relevante faglige organisation. 
 
Yderligere oplysninger 
Ønsker du yderligere oplysninger om jobbet, kan du kontakte skoleleder Morten Naumann 4631 4223/3084 1175.. 
 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Ph.d.-projektet er inden for rammerne af Region Sjællands projekt "Tidlig opsporing af kræft" (genopslag)

Roskilde Universitet

Roskilde
Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, Roskilde Universitet, søger en ph.d.-studerende fra 1.september 2018 eller snarest muligt derefter. Stillingen som ph.d. er tidsbegrænset til 3 år.Titlen på ph.d.-projektet er: Tidlig opsporing af...
Indrykket:16. marts 2018
Udløbsdato:1. maj 2018

2 Ph.d.-stipendier ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab

Roskilde Universitet

Roskilde
Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab (IKH), Roskilde Universitet, søger 2 ph.d.-studerende fra 1. september 2018. Stillingerne er tidsbegrænsede til 3 år. IKH samler RUCs kommunikationsfag (Kommunikation, Journalistik og Performance d...
Indrykket:5. april 2018
Udløbsdato:1. maj 2018

Pædagogisk leder til Jægerspris Skole

Frederikssund Kommune

Frederikssund
Jægerspris Skole søger en pædagogiske leder med en stærk faglig profil, der har lyst til at være med til at udvikle Jægerspris Skole, som brænder for at skabe faglige såvel som trivselsmæssige resultater og skaber følgeskab hos medarbejdere og foræl...
Indrykket:16. april 2018
Udløbsdato:26. april 2018