Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Hellebækskolen søger snarest muligt en matematik- og naturfagslærer til vores ældste elever

Sammen bliver vi klogere, står der i skolens logo. Vi tror, det er godt for børn at være kloge på både det faglige og på hinanden, og på en måde, der giver mening for den enkelte. Derfor er vores skole baseret på høj faglighed, fællesskab og elevmedbestemmelse.

Udskolingen på Hellebækskolen har nedlagt de traditionelle klasser. Skoleåret er opdelt i 4 perioder à 10 uger, der hver består af 8 basisuger og 2 fokusuger. I basisugerne har eleverne alle de fag, de skal have – fra dansk til fysik-kemi, og i disse uger ligner skoleskemaet det som man kender. I dansk, matematik og engelsk vælger eleverne hold med forskellige undervisningsformer. I fokusugerne bryder vi skemaet op. Det giver mulighed for at arbejde på andre måder, f.eks. med projektuger, innovationsforløb, fagdage med fordybelse m.m.
Skolen er en af Danmarks bedst beliggende folkeskoler. Vi har hav og strand lige neden for skolen og klods op af skolegården ligger skov og sø, der er oplagte at anvende i undervisningen.

Vi lægger vægt på åbenhed og dialog. Du bliver en del af en udviklingsorienteret skole, hvor medarbejdere og ledelse arbejder tæt sammen om at skabe en tryg og meningsfuld hverdag for elever og medarbejdere.

Vi glæder os til at byde dig velkommen til


  • en skole, hvor ansvarlighed, fleksibilitet og dialog er nøgleord

  • en højtpræsterende skole med høje ambitioner for vores elever

  • en arbejdsplads, hvor en del af arbejdstiden kan placeres fleksibelt

  • en arbejdsplads, hvor vi forventer noget af hinanden – og vil noget sammen

  • en arbejdsplads med en uformel og humoristisk omgangstone i skønne omgivelser

Løn og ansættelsesforhold: Sker efter gældende overenskomst med DLF

Yderligere oplysninger: Du er velkommen til at kontakte Daglig Pædagogisk leder/Souschef Trine Stein Graakjær på telefon 25 31 18 63 eller trs08@helsingor.dk
Ansøgningsfrist: Torsdag, den 15. marts 2018. Vi holder dog ansættelsessamtaler løbende.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her