Har du lyst til at arbejde på en skole, hvor alle kender alle og relationer, fællesskab og samarbejde er i højsædet?
Hou Skole søger 2 lærere til undervisning i 0.-6.klassetrin. pr 1. november 2020.
- en fast stilling på fuld tid 37 t / pr uge
- en fast deltidsstilling på 25 t / pr uge
Vi ønsker følgende fag dækket: Idræt, dansk, matematik, tysk, håndværk og design, musik
Fuldtidsstillingen indeholder også klasselærerfunktion og vil primært været tilknyttet indskolingen
Du vil derfor være en vigtig og central person i forhold til at skabe en god overgang fra dagtilbud til skole, så elever (og forældre) oplever en tryg opstart på Hou skole
Vi lægger vægt på at du:
- viser stabilitet i forhold til fremmøde og samarbejde
- udøver en tydelig klasseledelse
- er åben for og har lyst til at bidrage til et tæt samarbejde med søde, sjove kolleger
- bidrager med glæde og positiv energi i undervisningen og forældresamarbejdet
- vægter kommunikation og samarbejde højt
Vi er en lille hyggelig skole med 110 elever på 0.-6- klassetrin placeret midt i Hou by.
Skolen ligger tæt på hallen, havnen og naturen, der er med til at skabe gode muligheder for læring. Vi har stærke traditioner og et rigt skole- og foreningsliv.
Vi bruger naturen omkring os aktivt hele året. Skolen er organiseret i aldersblandede hold.
Du får 12 fantastiske kolleger og en nærværende leder og sammen sikrer vi, at eleverne bliver så dygtige som de kan og at undervisningen rækker ud og skaber sammenhængskraft med byen og de andre institutioner; børnehaven, højskolen og efterskolen.
Læs mere på skolens hjemmeside.
Du er velkommen til at besøge os, inden du søger stillingen
Kontakt pædagogisk leder Marie Danø 21138671
Ansøgningsfrist onsdag den 23. september 2020. Samtalerne afholdes mandag den 28. september 2020.