Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Her er jobbet for dig, der virkelig vil gøre en forskel



 
Dagkirurgisk afsnit på Regionshospitalet Silkeborg søger pr. 1. oktober eller efter aftale, en hospitalsuddannet serviceassistent til en fast stilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer pr. uge.
 
Vi er et dagkirurgisk afsnit med mange planlagte daglige operationer samt opvågning og ambulatorie. Vi arbejder meget tværfagligt, hvilket også afspejler sig i jobbet som serviceassistent.
 
Vi er i gang med en fusionsproces med den centrale operationsgang her i Silkeborg, hvilket vil blive en realitet, når vi er færdige med en igangværende ombygning. Vi forventer fusionen finder sted i starten af 2021. Det vil betyde, at serviceassistentgruppen bliver væsentlig større og medfører nye arbejdsopgaver.
 
Funktionsområde
Du vil blive en del af serviceassistentgruppen, som deltager i mange alsidige og udfordrende opgaver på operationsgangen. Arbejdsområderne bliver dog hovedsageligt rengøring.

Vi tilbyder

  • At du bliver en del af en rigtig god arbejdsplads, hvor vi forventer noget af den enkelte, men hvor der også er store muligheder for udvikling og vedligeholdelse af dine kompetencer.
  • Et interessant og alsidigt job, hvor din indsats vil blive værdsat.
  • Vi arbejder meget tværfagligt, hvilket betyder stort kendskab til andre faggruppers arbejdsområder.
  • Du vil få indflydelse på din arbejdsplan.
  • Du vil få en grundig oplæring til de forskellige funktioner som jobbet indebærer.
Du tilbyder
  • Erfaring med rengøring og gerne erfaring med arbejdet på en operationsgang.
  • At du kommer glad og engageret på arbejde og har et stabilt fremmøde.
  • Da arbejdsdagene hos os er uforudsigelige og spændende er det nødvendigt, at du er indstillet på at være fleksibel og kan prioritere dagens opgaver i samarbejde med dit team.
  • Du interesserer dig for mennesker og er optaget af at give patienterne en god oplevelse.
  • Har lyst til at arbejde aktivt med det gode og positive arbejdsmiljø.
Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på ca. 2,3 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.
 
Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelses vilkår i henhold til overenskomst. Stillingen er omfattet af lokal løndannelse. Der påregnes 3 mdr. prøvetid.
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Silkeborg, Center for Planlagt Kirurgi.

Yderligere oplysninger
Nærmere oplysninger fås ved afdelingssygeplejerske Mette Sass på 78 41 67 11
på hverdage mellem 08.00 – 15.00.
Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk
Alle Hospitalsenhed Midts fire matrikler er røgfri, hvilket indebærer, at personalet ikke ryger i arbejdstiden.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde senest søndag den 20. september 2020.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted mandag den 28. september 2020.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.