Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Herlev Byskole søger 2 Ressourcepædagoger

Herlev Byskole søger 2 Ressourcepædagoger

Vi mangler dig, der vil være med til at udvikle skolen, så vi også i fremtiden vil være en attraktiv skole for elever, forældre og medarbejdere. Begge stillinger er faste på 35 timer ugentligt.
 
Vi har fokus på et højt læringsudbytte i et miljø hvor alle trives, og vi har brug for dig, der brænder for uddannelse og dannelse.
 
Du skal være en fagligt velfunderet og engageret pædagog med fokus på trivsel, udvikling og samspil i forskellige læringsfællesskaber. Du skal understøtte skolens arbejde med at skabe gode læringsmiljøer for alle børn på basisskolen (0. – 6. kl). Den primære arbejdstid vil ligge i tidsrummet kl. 8-16 i de 40 skoleuger.
Din primære opgave vil være at understøtte, igangsætte og videreudvikle specialiserede indsatser for børn/børnegrupper med forskellige udfordringer samt i samarbejde med det øvrige pædagogiske personale at understøtte de forskellige fællesskaber, børnene indgår i på en måde, der skaber tryghed, overskuelighed og trivsel for alle børn med fokus på potentiale.
 
Herlev Byskole er en skole med et stort og stærkt sammenhold. Vi ønsker i samarbejde med forældrene at udvikle livsduelige børn, som er nysgerrige på livet – i og uden for skolen. Med en ramme af tryghed og tydelighed er Herlev Byskole stedet, hvor alle børn og voksne gennem engagement, fleksibilitet og rummelighed mødes om at lære og trives sammen. Gensidig respekt, anerkendelse og høj faglighed kendetegner dagligdagen og samarbejdet på skolen.
 
Vi samarbejder på tværs af fagprofessioner og sætter en ære i at understøtte børnenes læring og trivsel ud fra de forskellige kompetencer, vi besidder med afsæt i barnets potentiale. Vi møder hinanden kollegialt med et smil og har en professionel tilgang til vores fælles kerneopgave.
 
Vi forventer at, du som ansat på Herlev Byskole:
 

  • er engageret og brænder for din faglighed
  • har øje for det enkelte barns læring, trivsel og potentiale
  • møder børn og voksne med empati og anerkendelse
  • er en motiverende og inspirerende rollemodel og kollega for både børn og voksne
  • har stærke relations kompetencer både i arbejdet med elever og forældre
  • kan strukturere, organisere og gennemføre aktiviteter, som styrker elevernes udvikling
  • er omstillingsparat, udviklingsorienteret og nytænkende
 
Ring gerne for yderligere information, hvis ovenstående har vakt din interesse. Du kan kontakte skolen på 4452 5626 og tale med faglig leder Martin Gramstrup eller med skoleleder Hanne Hansen.
Upload din ansøgning til os senest d. 18. oktober 2020 kl. 08.00. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler  d. 22.10.20.

Vi oplever desværre, at vores automatisk generede mails kan have en tendens til at havne i spam-filteret hos modtageren, så hvis du ikke har hørt fra os, kan mailen måske findes der.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.