Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Herlev Byskole søger to nye lærerkolleger

Vi mangler dig, der vil være med til at udvikle skolen, så vi også i fremtiden vil være en attraktiv skole for elever, forældre og medarbejdere. Begge stillinger er faste fuldtidsstillinger.
 
Vi har fokus på et højt læringsudbytte i et miljø hvor alle trives, og vi har brug for dig, der brænder for uddannelse og dannelse.
 
Du skal kunne undervise i et eller flere af følgende fag; tysk, musik og håndværk/design, og hvis du også har et bevis som svømmelærer er det rigtig godt.
 
Dine relationelle kompetencer, og din vilje til at arbejde teambaseret med dine kolleger, vægtes højt hos os og det er vigtigt, at du også kan samarbejde konstruktivt med skolens forældre.

Vi er en skole med to matrikler og ca. 910 elever og 120 lærere og pædagoger. Vi lægger stor vægt på et stærkt samarbejde og et godt fælleskab.

Herlev Byskole har et trygt miljø som giver ro til at lære, til at opleve og til at undres.
Vi arbejder ud fra, at gode faglige kompetencer skal suppleres med veludviklede sociale kompetencer. Forskellighed er en styrke, og alle har ret til at blive set og hørt, men har samtidig pligt til at lytte og respektere andres meninger.

Vi har en fleksibel arbejdstid, hvor vi prioriterer, at undervisning af høj kvalitet kræver god forberedelse. Hos os læser en fuldtidslærer i gennemsnit 750 undervisningstimer årligt. Vi har selvstyrende team og fleksible skemaer, så du kan være med til at sætte dit præg på hverdagen.

Ring gerne for yderligere information, hvis ovenstående har vakt din interesse. Du kan kontakte skolen på 4452 5626 og tale med faglig leder Karen Aasvang eller med skoleleder Hanne Hansen.

Upload din ansøgning til os senest tirsdag den 20. oktober 2020 kl. 08.00. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 44.
 
Ansøgning: Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.