Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

High:five søger konsulent i Storkøbenhavn

High:five hjælper landets virksomheder med at ansætte unge, der er i fare for marginalisering på grund af kriminalitet.

Vi ønsker at udbygge vores samarbejde med socialt ansvarlige virksomheder i Storkøbenhavn.

Derfor søger vi en konsulent på fuld tid med flere års erhvervserfaring, gode kommunikative evner og med et stærkt virksomhedsnetværk.


Jobbet
Som konsulent i Storkøbenhavn er det din opgave at:

  • Være opsøgende i forhold til at få virksomheder til at påtage sig et socialt ansvar
  • Assistere områdets virksomheder med at ansætte tidligere kriminelle unge i job
  • Assistere uddannelsesstederne med at uddanne tidligere kriminelle unge
  • Sekundært at afholde samtaler med ansøgere og screene dem i forhold til High:fives krav
  • Være opsøgende i forhold til High:fives målgruppe
  • Samarbejde med offentlige samarbejdspartnere
  • Etablere ordinære jobs og uddannelsesmatch
  • Følge op på match for at sikre fastholdelse


Din profil:

  • Du har flere års erhvervserfaring
  • Du er bosat i området
  • Du har et godt netværk af virksomheder primært i Storkøbenhavn
  • Du er god til at kommunikere med og motivere virksomheder
  • Du har kendskab til arbejdet med udsatte unge
  • Du har gode samarbejdsevner, er fleksibel, imødekommende og er god til konstruktivt at indgå og skabe gode relationer
  • Du er i stand til at indgå konstruktivt i mange forskellige samarbejdsrelationer
  • Du formår at arbejde struktureret, resultatorienteret og selvstændigt sammen med private virksomheder og offentlige myndigheder på alle niveauer
  • Du har kørekort og kan stille egen bil til rådighed. Du vil få kørselsgodtgørelse efter statens takster. Du skal forvente en del kørsel


Vi tilbyder:

Et meningsfyldt og spændende job med en travl hverdag i en anerkendt organisation.

High:five arbejder uafhængigt og professionelt med kvalitet som omdrejningspunkt.

High:five har ansatte fordelt over hele landet. Du vil blive en del af et team, som dækker hele Sjælland.

Teamet og High:five vægter kollegial sparring og samarbejde højt, og du vil deltage i teamets møder samt i landsdækkende gruppemøder. Opgaven udføres under ledelse af High:fives souschef og i et meget tæt samarbejde med områdets øvrige ansatte i teamet og hele landet.

Du vil få stor frihed og indflydelse på egne arbejdsopgaver.

Du vil blive en del af et team, der arbejder dynamisk og resultatorienteret. Teamet stiller krav til hinanden og har det sjovt, mens vi skaber resultater.

Løn forhandles individuelt ud fra dine kvalifikationer.

Såfremt du har spørgsmål til stillingen, kan du henvende dig til souschef Bedri Istrefi mobil: 51170015 eller Dorte Volt, regionsleder 51170012.

Sidste ansøgningsfrist 17 april kl. 24.00
Der vil blive afholdt samtaler tirsdag den 24. april.

Din ansøgning, CV samt andre relevante dokumenter sendes på mail til regionsleder Dorte Volt mail: Dorte@highfive.net.

Der modtages udelukkende ansøgninger pr mail.

Stillingen er fuldtids og ønskes besat pr. 1. juni 2018

High:five blev etableret i 2006 af Virksomhedsforum for Socialt Ansvar. High:five hjælper landets virksomheder med at ansætte unge, der er i fare for marginalisering på grund af kriminalitet. Du kan læse mere om High:five på www.highfive.net.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her