Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Himmelblå søger en 34 timers pædagog pr 1 Maj eller snarest derefter

Børnehuset Himmelblå, Sønderborg kommune, område Broager/Gråsten.


Børnehuset Himmelblå søger pr. 1. maj 2021, eller snarest derefter, 1 pædagog 34 timer ugentlig.


Børnehuset Himmelblå er en integreret institution, der er normeret til 52 børnehavebørn, hvoraf de 6 børn med særlige behov er tilknyttet vores specialgruppe. Derudover er der en vuggestuegruppe på 12 børn.
Da vi er en 0-6 års institution, er det vigtig at understrege, at det er en ansættelse i huset og ikke specifikt i børnehave eller vuggestuedelen.
Børnehuset Himmelblå er karakteristisk ved, at vi hele tiden arbejder med at sætte fagligheden i spil, så vi får fokus på en anerkendende tilgang og ansvarligheden for en god relation, samt aktiviteter sammen med børnene der styrker deres udvikling.


Vi har en specialgruppe, og arbejder målrettet på at inkludere børnene herfra i husets øvrige grupper. Derfor er det vigtigt, at du kan se dig selv som en aktiv del i det inkluderende pædagogiske arbejde. Det betyder, at du skal være faglig, tydelig og villig til hele tiden at arbejde med den pædagogiske praksis, så den til stadighed er afpasset børnenes behov.
Vi synes det er en styrke, at vi er forskellige og kan bidrage med vore forskellige kompetencer til gavn for børnene. Vi arbejder ud fra vores profil ”Udeliv”, dette tænkes som livet uden for institutionen, ikke kun naturen, men også det at deltage i forskellige kulturelle begivenheder, være aktive i nærmiljøet, samt skabe forskellige læringsmiljøer på legepladsen m.m.
Vi ser os som et børnehus i god drift. Vi er erfarne og dygtige medarbejdere, en dejlig børnegruppe og har en positiv og understøttende forældrekreds. Vi har gode fysiske rammer både inde som ude. Vi ejer en skurvogn og en bus, som giver os nogle unikke muligheder for at komme ud i naturen. ”Børnehusets venner” er en forening bestående af forældre der har til formål at skaffe midler til den dag, hvor vi skal have udskiftet nuværende bus eller skurvogn.


Vi forventer at du:
? Som pædagog udfører en pædagogs opgaver under ansvar overfor daglig pædagogisk leder/dagtilbudsleder og i henhold til dagtilbudsloven samt gældende mål, politikker og retningslinjer for daginstitutionen i Sønderborg kommune.
? Kan formidle din viden til kolleger, forældre og andre.
? Har en anerkendende tilgang til børn, forældre og kolleger.
? Deltager aktivt i hverdagen og tager initiativ til udvikling af pædagogikken og den daglige praksis.
2/2
? Er en faglig dygtig person der vil arbejde med udgangspunkt i vore værdier og være en konstruktiv medarbejder i fastholdelse og udvikling af vore pædagogiske tiltag.
? Ønsker efteruddannelse for at imødegå de udfordringer der er af faglig karakter.
? Viser interesse for egen udvikling.
? Er et menneske der er fleksibel, positiv og har et godt humør.

Du kan læse mere om os på vores hjemmeside:
https://boernehuset-himmelblaa.aula.dk/


Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst og reglerne om ny løn. En ansættelse kræver en tilfredsstillende straffe- og børneattest.
Yderligere oplysninger fås hos Karina Franson Møller 88725595/27904613
Ansøgningsfrist 12/4-2021
Samtaler forventes afholdt i uge 16


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.