Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Hjælper søges til ung mand i Næstved

Jeg hedder Daniel og er 37 år og er CP’er. Jeg bor i Fensmark nær ved Næstved. Til dagligt arbejder jeg 2 dage om ugen på Glad Design i København. Jeg går til ridning i Skælskør og til racerunning i Næstved. Derudover spiller jeg boccia på hyggeplan. Jeg elsker musik og hvis jeg har mulighed for at deltage i vandaktiviteter, nyder jeg dette meget, så du må gerne være glad for vand.

Jeg er kørestolsbruger. Min kommunikation foregår ved hjælp af talemaskine (Tobii). Jeg har nogle få lyde og fagter, derudover bruger jeg også mimik og øjenudpegning til at kommunikerer med.

Jeg har mange hjælpemidler i mit hjem, dem vil du selvfølgelig blive oplært i, inden du har din første selvstændige vagt. Ligesom du vil blive oplært i talemaskinen og hvordan jeg kommunikerer.

Jeg søger en hjælper, i alderen 30-45 år. Du skal være robust (der er en del forflytninger), udadvendt, have et godt humør og ikke mindst have lyst til at kommunikerer med og til mig. Det er vigtigt at du er meget fleksibel i forhold til at hjælpe med at dække ind ved sygdom og ferie. Mit team dækker selv ind for alle vagter. Der er krav om samtykke til børne- og straffeattest inden første vagt.

Som du kan læse, har jeg mange bolde i luften, kan godt lide en aktiv hverdag, og som min hjælper får du derfor en aktiv arbejdsplads, hvor der altid er gang i nye projekter. Så du skal kunne lide at have travlt.

De ting du skal hjælpe mig med er:

  • alt indenfor personlig pleje
  • praktisk bistand (rengøring og lettere havearbejde)
  • mad og drikke
  • ledsagelse ud af huset
  • kørsel af min bil
  • fritidsaktiviteter
  • at skrive breve og mails
  • at oplæse breve og undertekster på tv.

Stillingen vil ligge på 72-96 timer / måned på lange vagter.

Lønnen ligger på løntrin 11 ufaglært og udgør kr. 131,58/time + tillæg

Ansøgningsfristen er snarest muligt og jobsamtaler vil blive afholdt løbende. Husk at anføre ”Hjælper til Daniel” i emnefeltet når du sender din ansøgning.

Hvis du ikke har hørt fra mig inden ansøgningsfristens udløb, må du betegne stillingen som besat til anden side.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

 

BPA Support 

Hos BPA Support administrerer vi BPA-ordninger i hele Danmark. Vi arbejder målrettet på at sikre trygge, ærlige og værdige rammer for borgere med en BPA-ordning. Hos BPA Support er borgere med en BPA-ordning sikret 100% omkostningsfri vikardækning, samt hjælp, støtte og vejledning indenfor BPA.Vi samarbejder med mere end 50 af landets kommuner, hvilket gør os til en stabil og sikker samarbejdspartner. Vores mange faste handicaphjælpere og vikarer udgør en uundværlig del af vores virksomhed, og vi er utrolig glade for at de hver eneste dag er med til at styrke vores virksomhed, med deres hjælp. Såfremt du også ønsker at blive en del af én af Danmarks førende BPA-leverandører, kan du oprette din hjælperprofil på www.bpasupport.dk/opret-profil


ellerDownload

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.