Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Hjælper til dreng med epilepsi

Har du kendskab til epilepsi? Så er det måske dig, der skal ledsage 11-årig dreng mellem skole og hjem/aflastningsinstitution nogle gange om ugen.

Om drengen
Drengen har en kromosomfejl og autisme samt en hjerneskade. Derudover lider han af epilepsi og har været plaget af talrige anfald gennem årerne. Takket være medicin og specialkost har han været fri for anfald gennem længere tid. Han er motorisk og kognitivt forsinket og ikke aldersvarende.

Jobbet
Drengen har brug for ledsagelse fra sin skole i Vallensbæk og hjem til Kastrup eller til sin aflastningsplads i Fredensborg. Jeres transport sammen foregår med handicapbus med chauffør. Du er med for at ledsage og passe på drengen på turen.

Vagterne ligger i lige uger:

Tirsdag eftermiddag: Du henter ham fra skole kl. 14:40 og følger med ham til aflastningsinstitutionen. Din timeløn i disse timer er højere pga. den øgede afstand. Derudover får du også her dækket dine transportomkostninger retur.

Onsdag og fredag eftermiddag: Du henter ham fra skole kl. 14.40 og følger med ham hjem til Kastrup. Du er sammen med ham til familien kommer hjem kl. 17:15. Eftermiddagen bruger I på at gå lange ture. Du skal være fysisk stærk for at kunne følge med og håndtere drengen.

Du kan træffe hurtige beslutninger
Det er vigtigt, du er robust, handlekraftig og beslutsom. Du er god til at observere og tøver ikke med at handle, hvis drengen bliver ramt af et epileptisk anfald. Du har gerne erfaring med epilepsi fra tidligere job. Du bliver naturligvis oplært i at give ham medicin.

Du skal desuden være ikke-ryger.

Du er aldrig alene
Du får nemlig en fast rådgiver, som du altid kan søge råd og vejledning hos. Så selvom du ikke omgiver dig med kolleger, når du er på job, har du altid DUOS med dig.

Hos os kan du være sikker på, at der er ordnede forhold. Vi tilbyder løn og pension efter overenskomst samt ansvars- og arbejdsskadeforsikring. Du udvikler dig både personligt og fagligt hver dag, du er på job. Det kan du slet ikke undgå, når du er sammen med mennesker.

Kan du se dig selv i jobbet?
Så tøv ikke - send en ansøgning hurtigst muligt via ansøgningslinket nedenfor. Husk, at du skal være logget ind på din profil for at søge. Finder vi dig relevant til stillingen, ringer vi til dig.

Uanset hvad så får du svar på din ansøgning så hurtigt som muligt. Vi håber dog på din tålmodighed, hvis det trækker lidt ud. Det er vigtigt for os, at vi får lavet det helt rette match mellem borgeren og hjælperen.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte rådgiver Pernille Sichlau på telefon 36 34 79 00.

Vi er mennesker, der hjælper mennesker
DUOS hjælper mennesker i hverdagen og understøtter dem i svære situationer. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at vi skal sætte borgeren i centrum og opbygge tillid, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg stilling


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.