Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Hjælper til skoleledsagelse og aflastning. 32 timer/uge, Terndrup

Vi søger lige nu en frisk hjælper med god energi og masser af humor til en kvik og glad dreng med muskelsvind. Stillingen er på 32 timer/uge fordelt på tre dage - i dagtimerne.

Som hans hjælper skal du hjælpe med praktiske opgaver om morgenen, så han kan komme op og afsted i skole. Du ledsager ham i skole og i SFO, og hvis du om eftermiddagen er klar på et spil PlayStation, en god snak og et godt grin, så er I med stor sandsynlighed et rigtig godt match.

Frisk dreng med muskelsvindssygdommen spinal muskelatrofi

Drengen er ni år og bor i Terndrup, Nordjylland, med sin mor og far. Til Dagligt går han i 3. klasse på en almindelig folkeskole. Både drengen og hans familie er smilende og positive mennesker, som alle værdsætter en god portion humor.

Drengen har nedsat førlighed og sidder derfor i kørestol. Han har pga. sine nedsatte funktioner brug for hjælp til at spise, komme i tøjet, og personlig pleje mv.

Morgenrutiner, ledsagelse i skolen og eftermiddagshygge

Om morgenen hjælper du drengen med at gøre sig klar herunder hjælp til personlig pleje, at komme i tøjet og at spise morgenmad, inden du kører ham i skole.

I skole og SFO-tiden deltager du i alt hvad drengen skal. Du deltager derfor både i undervisningen og i aktiviteter med vennerne. Dertil kan der også komme udflugter.

Om eftermiddagen henter du ham fra skole, tilbringer tid med ham og laver forskellige aktiviteter, som I planlægger sammen. Det kunne være et spil Playstation eller ren afslapning efter skole. Det kan også være, at I tager på små ture i skoven, i zoologisk have eller i biffen. Du er også tilstede når han har legeaftaler både hos venner og hjemme hos drengen selv

Det er vigtigt, at du har en god fornemmelse for hvornår du skal hjælpe og hvornår du skal agere fluen på væggen, både i forhold til drengen alene og familien.

Om dig

  • Du har kørekort
  • Du har masser af humor og god energi
  • Du er selvstændig og ved hvornår du skal agere fluen på væggen
  • Du er mødestabil og pålidelig
  • Erfaring med lift er et krav
Vagter og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 32 timer om ugen, og vagterne vil ligge på følgende tidspunkter:

Tirsdag: 05.45-16

Torsdag: 05.45-16

Fredag: 05.45-17



Stillingen ønskes besat snarest, og vi ønsker således at starte oplæringen op hurtigst muligt. Søg derfor stillingen allerede i dag.

Som ansat i Olivia Danmark bliver du omfattet af overenskomst med FOA. I denne stilling vil du som udgangspunkt blive indplaceret på løntrin 12, svarende til cirka 131 kr. i timen + aftentillæg.



Skulle du have spørgsmål til stilling, er du velkommen til at kontakte teamkoordinator Betina Reinholt på telefonnummer: 88 88 71 71.

Vi ser frem til at høre fra dig.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.