Har du lyst til nye og spændende udfordringer, så er du måske vores nye social- og sundhedsassistent?
Om jobbet
Som medarbejder i distrikt Hvalsø bliver du en del af en større kompetent medarbejdergruppe, som har været igennem en sammenlægning fra to mindre grupper til en stor. Her forventes det, at du i tværfagligt samspil er indstillet på, at arbejde løsningsorienteret ud fra borgernes behov, hvor der til tider er komplekse personlige og sundhedsfaglige udfordringer.
Du skal være indstillet på at være elevvejleder for vores kommende social- og sundhedsassistentelever, så det vil være en fordel, at du har en vejlederuddannelse, men ikke et krav. Du skal så blot være indstillet på at tage uddannelsen her hos os.
Om dig
- Du er social- og sundhedsassistent
- Du har lyst til at være en del af en uforudsigelig hverdag
- Fysisk og mentalt kan du arbejde med varierende plejeopgaver og andre praktiske tiltag i relation til borgerne
- Du har en positiv tilgang til opgaverne
- Kan arbejde selvstændigt, men også være en aktiv del i interaktion med kollegaer og tværfaglige samarbejdspartner
- Kan tage initiativ og arbejde løsningsorienteret
- Du skal kunne arbejde med en rehabiliterende tilgang til borgerne
- Har kørekort
Om os
Vi er en velfungerende hjemmeplejegruppe bestående af nu ca. 55 medarbejdere, som dækker både dag og aften. Vi dækker et stort geografisk område i og omkring Hvalsø by, som også er byen hvori vi har base. Kørekort er en nødvendighed.
Det er en engageret medarbejderstab, som arbejder med udgangspunkt i en rehabiliterende tilgang.
Hvalsø gruppen er en broget flok bestående af Hjemmehjælpere, sygehjælpere, social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og et par ufaglærte.
Løn og ansættelse
Ansættelse 01.01.2021 eller hurtigst muligt derefter. Ansættelse er efter gældende overenskomst og principperne i ”ny løn”. Timeantallet aftales ved ansættelse, men forventes at være 35 timer og med arbejde hver 3 weekend.
Ansættelsessamtaler vil løbende foregå i december 2020.
Vi glæder os til at høre fra dig.