Hjemmeplejen Nexø By ønsker flere social- og sundhedsassistenter

Er du til et spændende og afvekslende job i et dynamisk team? Ser du muligheder frem for begrænsninger? Kan du se dig selv i ovenstående ramme og samtidig tilbyde Hjemmeplejen følgende kompetencer?

Så er du måske vores kommende kollega.

Stilling A: Primært dagvagt, 35 timer pr. uge med arbejde hver anden weekend
Stilling B: Skiftende vagter, dag og aften, 32 timer pr. uge med arbejde hver anden weekend

Hjemmeplejens forventninger til dig er, at du:

  • er uddannet eller forventer at blive uddannet social- og sundhedsassistent snarest
  • kan arbejde i respektfuldt samarbejde med borgere og pårørende
  • kan arbejde selvstændigt indenfor dit fagområde
  • kan indgå i tværfagligt samarbejde med kollegaer og samarbejdspartnere
  • er stabil og har en positiv tilgang til dit arbejdsliv
  • har fokus på faglighed, kvalitet og samarbejde
  • er fleksibel, engageret og udviser omhu
  • kan anvende IT på brugerniveau, gerne kendskab til KMD CARE
  • har kørekort til bil

Hjemmeplejen kan tilbyde dig:

  • en spændende arbejdsplads, med mange udfordringer
  • en afvekslende arbejdsdag, hvor du er omgivet af engagerede og dygtige kollegaer og synlig ledelse
  • indflydelse på egne arbejdsopgaver
  • fokus på den gode historie
  • grundig individuel introduktion til dine opgaver
  • et arbejdsmiljø, hvor vi har fokus på at dygtiggøre os, udfordre og udvikle os og levere en professionel hjemmepleje til borgerne

Hjemmeplejen, team Nexø By er en del af Center for Ældre.

Center for Ældre rummer, ud over Hjemmeplejen også Bornholms Regionskommunes plejecentre og myndigheds- og tilsynsfunktionen på ældreområdet.
Centrets formål er at udvikle ældreplejen og arbejde for et helhedssyn på kommunens ældre ved at fokusere på den enkeltes styrker og ressourcer, og altid ved medinddragelse af den enkelte ældre.

På Bornholm tror vi på, at alle ønsker et liv, hvor man er i stand til at klare sig selv så lang tid som muligt. I Hjemmeplejen har vi fokus på at medvirke til at vedligeholde og genoprette den enkelte borgers færdigheder, men også på at alle har ret til et værdigt liv uanset behovet for hjælp.
Med respekt for, at mennesker er eksperter i egne liv, ydes individuel omsorg og pleje i samarbejde med den enkelte.
Det betyder et stærkt fokus på den enkeltes livskvalitet og værdighed.

Team Nexø By ønsker at kendes på, at der er et tæt samarbejde mellem borger, kontaktperson og sygeplejerske.
Vi har fokus på en sammenhængende indsats for ældre og kronisk syge borgere i eget hjem.
Vi ønsker, at der er en konstant dialog mellem medarbejder og borger om ønsker og forventninger til tilrettelæggelse og udførelse af hjælpen. Hjemmeplejen arbejder med et rehabiliterende sigte og med udgangspunkt i den Ældrepolitik, der er vedtaget i Bornholms Regionskommune.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.

Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest ved ansættelse.

Kørekort er et krav.

Praktisk information
Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via vores rekrutteringsserver, sådan at vi har modtaget den senest den 20. april 2018.

Ansættelsessamtaler vil foregå tirsdag den 24. april 2018.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder i Nexø By Helle Alexandersen tlf. 56927121 eller hjemmeplejeleder Charlotte Lind tlf. 56926053.

Center for Ældre
Center for Ældre er i den danske superliga inden for sit område. Vores fokus på altid at have den ældre i centrum, og vores villighed til at tænke utraditionelt og innovativt, fører ofte til løsninger, der ikke før er set i Danmark. For eksempel er vi i fuld gang med at implementere vores nye koncept med borgernær dokumentation, hvor vores medarbejdere er udstyret med hver deres pc, og med den kan indtaste dokumentation sammen med borgeren. Vi er så vidt vides den eneste kommune i landet med dette meget succesfulde tiltag, lige som vi også er blandt de første til at indføre beboermøder. Det er betegnende for vores ønske om altid at være langt fremme, at vi tit byder ind som pilotkommune, så vi kan være blandt de første til at implementere nye, perspektivrige løsninger.

Som medarbejder i Center for Ældre bliver det også dit personlige ansvar, at vores visioner og værdier hver dag føres ud i livet. Du skal være med til at sørge for, at borgerne kan leve længst muligt i deres eget liv. Det gør du ved at fokusere på den enkelte borgers styrker og ressourcer, og ved altid at inddrage den ældre. Du har lyst til at være med til at skabe en aktiv kultur, hvor borgerne kan deltage aktivt i de daglige gøremål, og hvor vi arbejder rehabiliterende med udgangspunkt i borgernes mål. Samtidig er du med til at skabe positive relationer, både til borgerne og de pårørende, og borgerne imellem.

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune er en stor organisation med ca. 3.500 medarbejdere, og samtidig en unik kommunal arbejdsplads: Vi udgør en region for sig og arbejder med strategier og projekter, som danske kommuner normalt ikke kan. Vi har ansvar for områder som turisme og erhvervsudvikling, og står selv for internationale samarbejder og EU-programmer. Som den eneste kommune i landet har Bornholm sit eget Vækstforum og egen regional udviklingsplan, og vi har visionære planer for øens fremtid. Ikke mindst drømmen om at skabe et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi.

På http://www.brk.dk kan du læse mere om Bornholms Regionskommune.

På http://www.brk.dk/taetsammen kan du læse om projekt Tæt sammen, hvor vi sætter fokus på kultur, fælles identitet og samarbejde, ved at beskrive de mange former for samarbejde i 12 fortællinger om regionskommunen.

Drømmer du om at bo og arbejde på Bornholm?

Målt på naturscenerier og kulturarv er Bornholm Danmarks rigeste kommune. Beregnet i minutter eller kilometer er vi ganske tæt på hovedstaden, men opgjort i sol, klipper og sandstrande - eller i tryghed, nærvær og livskvalitet - er vi en helt anden verden. Vi ved, at potentielle tilflyttere har brug for information, råd og vejledning, og derfor er du velkommen til at kontakte vores tilflytterkonsulent, Rune Holm. Han kan bl.a. fortælle, hvordan han kan hjælpe med at skaffe et job til din ægtefælle.

Kontakt Bornholms tilflytterkonsulent Rune Holm, 31 21 88 80, rh@bornholm.biz, Læs mere på http://www.flyttilbornholm.dk/


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Social- og sundhedsassistentelever, Merit med holdstart 06.08.2018

Bornholms Regionskommune

Bornholm
Er du uddannet social- og sundhedshjælper og har du lyst til at videreuddanne dig til social- og sundhedsassistent? Som uddannet social- og sundhedshjælper får du merit for det første halve år på social- og sundhedsassistentuddannelsen, og har nu mu...
Indrykket:19. marts 2018
Udløbsdato:2. maj 2018

Social- og sundhedsassistentelever med holdstart 13.08.2018

Bornholms Regionskommune

Bornholm
Har du lyst til at gøre en forskel for andre mennesker? Nu har du mulighed for at begynde en spændende karriere inden for social- og sundhedsområdet. Har du lyst til Et professionelt arbejde med mennesker, hvor nærvær og kommunikation er centrale ko...
Indrykket:19. marts 2018
Udløbsdato:2. maj 2018

Hjemmeplejen søger ferieafløsere til sommeren 2018

Bornholms Regionskommune

Bornholm
Hjemmeplejen søger ferieafløsere til sommeren 2018 Hvis du er social og sundhedshjælper, social og sundhedsassistent eller har interesse i at blive dette, så kan dette have interesse for netop dig. Vi kan tilbyde ferievikariater på op til 5 måneder ...
Indrykket:13. april 2018
Udløbsdato:29. april 2018