Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Hjemmesygeplejerske

Vi søger ny kollega til sygeplejeenheden.

Oplev vores smukke kommune med både skov og vand som udekørende sygeplejerske. Nyder du friheden under ansvar, så er det bestemt vores arbejdsplads, du skal prioriterer.

Vi tilbyder stilling som hjemmesygeplejerske med borgernær sygepleje - akutte opgaver - faglig udvikling - og arbejdsfællesskab med humor og seriøsitet.

Mange af de studerende søger tilbage til os pga. det gode læringsmiljø, så har du også interesse i at medvirke til at uddanne vores studerende til faglige dygtige og reflekterende kommende kolleger, vil det være et ekstra plus.

Vi tilbyder fast stilling på 32-37 t/uge alt efter dine ønsker. Stillingen er primært i dagvagt, men indebærer også 4-8 vagter (aften eller nattevagter) over 8 uger med arbejde hver 4. weekend. Du har mulighed for medindflydelse på dit grundrul og kan ønske om dine vagter helst skal ligge aften eller nat, så arbejdsliv og privatliv kan hænge bedst muligt sammen for dig.

Om os:

Vi har stort fokus på fagligheden og har specialistfunktioner som akutteam, sygeplejeklinik, kontinensklinik og palliationsteam som leverer ydelser til borgere i eget hjem og på vores sygeplejeklinikker og på vores midlertidige pladser. Desuden har vi 2 akutpladser på ét af plejecentrene i kommunen, som vi også betjener. Vi har et gadeteam, hvor én af vores sygeplejersker er en del af dette team. Vi har mulighed for at trække på gode kolleger, der har erfaring med f.eks. demens, KOL, kost/ernæring, faldforebyggelse, træning, kontinens, misbrugsproblematikker osv. Opgaverne som hjemmesygeplejerske spænder vidt fra medicindispensering over sårpleje til palliation, dialyse behandling, parenteral ernæring, iv-behandling og smertebehandling.

Vi synes det er udfordrende og spændende med de mange forskellige opgaver, som udfordrer vores faglighed. Som hjemmesygeplejerske har vi mulighed for at have borgeren i længere forløb, hvor vi sammen med borgeren kan justerer og tilpasse, så vi sammen skaber de gode borgerforløb og kan følge indsatserne til dørs.

Patientsikkerheden er også et fokusområde, som vi hjælper hinanden med. Vi er i fuld gang med samlerapportering omkring UTH gennem Styrelsen for Patientsikkerhed.

Sygeplejegruppen deltager i triagering sammen med hjemmeplejegrupperne, hvor vores fælles faglige dialoger er super vigtige for borgerforløbene og hvor din faglighed kommer i spil.

Vi er gode til den faglige sparring internt i sygeplejeenheden og har fokus på læringsmiljøet – både for vores sygeplejestuderende, men også på vores eget læringsmiljø.

Der er løbende undervisning og brush-up kurser for sygeplejerskerne internt i kommunen, så vi holder os opdateret på sidste nye viden. Når vi deltager på eksterne kurser, er der krav om planlagt tilbagemelding til kolleger i sygeplejeenheden, så vi deler vores viden.

Vi har ofte mange bolde i luften, som kræver overblik, handlekraft og prioriterings- og samarbejdsevner hele døgnet rundt.

Vi er gode til at hjælpe hinanden og får tilbagemeldinger om, at vi er gode til at inkluderer nye kolleger, så man hurtig oplever sig som en del af teamet. Vi har - foruden et introprogram, som tilpasses dig - også onboardingssamtaler med dig og vores leder (efter hhv. 1, 3 og 6 måneder), for at sikre at du kommer ”godt ombord”.

Vi er optaget af at skabe den gode arbejdsplads, hvor vi i tæt samarbejde med ledelsen sætter fokus på det daglige arbejdsmiljø. Vi arbejder i øjeblikket med beskrivelse af kompetencetrin med henblik på lønindplacering.

Vi er til for borgerne og arbejder hver dag med at spille hinanden gode, spørge nysgerrigt ind og se muligheder, så der skabes mening – både hos borgeren og hos kollegaen.

Sygeplejerskerne møder ind på Faxe Sundhedscenter, hvor vi koordinerer dagens besøg, før vi kører ud til borgerne i hele Faxe kommune. Det forventes derfor at du har kørekort kategori B.

Om dig:

  • Autorisation som sygeplejerske
  • Gerne erfaring fra både primær og sekundærtjeneste
  • Gerne klinisk vejleder (eller lyst til uddannelsen)
  • Gerne interesse for at arbejde med UTH’er
  • Du trives med at arbejde selvstændigt og favner at skulle tænke hele vejen rundt om borgeren og du er ikke bange for at bede om hjælp og sparring
  • God til positiv relation-skabelse – både med borgere og kolleger
  • Bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden
  • Godt overblik i en travl hverdag
  • Forstår at reflektere over egen praksis (fagligt og personligt)
  • Har lyst til at dele ud af din viden og dygtiggøre dig selv.

Ansøgningsfrist: 26. april 2021

Ansættelsessamtaler: 28. april 2021.

Vil du høre mere om ovenstående eller har du lyst til at besøge os, så vi kan vise dig, hvad vi brænder for, kan du kontakte planlægger og sygeplejefaglig koordinator Betina Rønhoff: Mobil tlf.:40125613 eller leder af sygeplejeenheden Anette Falk: Mobil 21665626.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.