Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Hjemmevejleder §85 team - Handicapområdet

37 timers barselsvikariat til §85 team i handicapområdet i Frederikssund kommune.

Vi søger pr. 1. april 2018 og frem til 31. marts 2019 en socialpædagog. Målgruppen er primært udviklingshæmmede borgere over 18 år og udgør ca. 60 borgere. §85 teamet har base i Frederikssund og hører under Handicapområdet.

Handicapområdet består af bofællesskaber, unge kollegium, klub- og fritidstilbud, hjemmevejledning til borgere i egen bolig samt ledsagere.
Handicapområdet arbejder ud fra Frederikssund Kommunes værdier: dygtighed, engagement, samarbejde og ordentlighed.
På handicapområdet er der særligt fokus på relationer og Neuropædagogisk tilgang i det pædagogiske arbejde.

Du skal have erfaring med målgruppen.

Der arbejdes med alle aspekter omkring den enkelte borger, der tager hensyn til funktionsniveau, psykiske vanskeligheder, alder, udvikling og behov.
Der arbejdes tæt tværfagligt med bl.a. sagsbehandlere, arbejdsplads, jobcenter, psykiater, læge, psykolog, forældre/pårørende.

Det er vigtigt at du er i stand til at kunne arbejde selvstændigt, er handlekraftig og trives med en stor grad af indflydelse og medbestemmelse på egen arbejdssituation og egne arbejdsopgaver.

Vi forventer at du er psykisk robust og tydelig og genkendelig i dit kropssprog.
Du skal være stabil og ansvarsfuld og vægte en høj faglighed i det daglige arbejde.

Du skal kunne dokumentere dit arbejde skriftligt i form af socialpædagogiske handleplaner/statusbeskrivelser samt i EKJ (Elektronisk Klient Journalsystem)

Vi kan tilbyde dig en stilling, i et team, der har et åbent og ærligt fællesskab, med respekt for hinandens faglighed/kompetencer og altid med fokus på opgaveløsningen.

Der vægtes et godt og sundt arbejdsmiljø med plads til kompetenceudvikling. Der tilbydes ekstern supervision.
Der bliver afholdt personalemøde hver anden onsdag.

Arbejdet ligger primært på hverdage i tidsrummet 8-17. Du tilrettelægger din arbejdstid sammen med den enkelte borger.

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning elektronisk senest onsdag den 21. februar kl 12.00.
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt mandag den 26. februar 2018.
Løn ifølge overenskomst.

Ansættelsesforhold
37 timers barselsvikariat

Tiltrædelse
1. april 2018

Kontakt
Henning Otterstrøm


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her